FlexoPrint investerer i endnu en hybrid trykmaskine

PUBLICERET: 2 May 2024
OPDATERET: 3 May
Direktør for Optimum Group Nordic og FlexoPrint, Lars Ole Nauta, foran en Mark Andy Digital Series. Foto: Collage.

FlexoPrint A/S har installeret deres anden Mark Andy Digital Series-etiketprinter på deres produktionssted i Randers.

Den seneste Digital Series HD UV inkjet/flexo linje blev valgt fordi, det er en ‘ægte hybrid’ ifølge administrerende direktør Lars Ole Nauta, han siger:
– Vi kender flexo-processen godt og ser UV-inkjet som en stabil produktionsplatform og det bedste match for den kvalitet, som vores kunder efterspørger. Vi købte vores første Mark Andy hybrid tilbage i 2018, og da den har klaret sig godt, var den nye Digital Series HD-version et oplagt valg.

Stor fleksibilitet understøtter valget

Maskinen har et format på 13″ (330 mm) og fem digitale farvestationer (CMYK + W) efterfulgt af to flexo printenheder. Derudover er den udstyret med to Vetaphone corona-stationer og en Teknek-webrenser, samt både koldfolie og en lodret semi-roterende stansestation. Den kan konvertere med hastigheder på op til 73 m/min, inklusive monokrom VDP (variable data).

Det modulære design tillader de fleksible tilpasninger af specifikationer, som markedet kræver. For eksempel kan der tilføjes yderligere digitale farvestationer (op til i alt otte). Flere flexo-stationer og konverteringsenheder kan tilføjes på stort set ethvert punkt på linjen.

Optimum Group Nordic, som Flexoprint er en del af, beskæftiger i øjeblikket mere end 190 medarbejdere fordelt på fem lokaliteter i Danmark, herunder den primære i Randers samt andre i København, Odense, Silkeborg og Hinnerup.

– For at kunne tilbyde et højt niveau af kundeservice, skal vi være tæt på kunderne, både geografisk og kommercielt. Hvert af vores fem tryksteder har sine egne specialistevner, så vi kan imødekomme efterspørgslen efter næsten enhver etikettype, siger Lars Ole Nauta.

Disse omfatter en bred vifte af enkelt- og flerlagsetiketter og tags på en række forskellige substrater fra selvklæbende papir til film og folie i op til otte farver.

Ingen indstilling og stor stabilitet

– Den første Mark Andy Digital-serie viste, at vi kunne tilbyde vores kunder en række nye produkter, og den nye maskine har givet en forbedret kvalitet og ydeevne, som vi nu kan gå ud og sælge til markedet, tilføjer han.

Et interessant aspekt ved FlexoPrints brug af dets Mark Andy digitale hybrid er det faktum, at der ikke foretages farvejusteringer i selve trykningen. Man er totalt afhængighed af kvaliteten af prepress.
– Dette gør gentaget arbejde så meget lettere og er vores version af LEAN. Omkring 70 % af vores kunder forsyner os med filer, der går direkte til produktion uden behov prøvetryk og godkendelse. Det, de sender, er det, vi printer og leverer – og det kan du kun gøre digitalt med UV-inkjet-teknologi, siger Lars Ole Nauta.

– Vi er en meget kommerciel virksomhed og ser vores jobportefølje som en grundlæggende styrke, men vi er også bevidste om den variation og diversificering, som digital kapacitet bringer. Det, vi især godt kan lide ved UV-inkjet, er farvekonsistensen, hvor den sidste etiket er identisk med den første – noget vi ikke er i stand til at opnå med andre teknologier, slutter han.

De seneste nyheder

Faller Packaging Horsens åbner

Produktionen er sat i gang og inden for de næste fem år er planen, at kunne producere 600 millioner foldeæsker om året.
Faller_01
Faller Packaging Horsens åbner

Kailow indgår partnerskabsaftale med Ungeløftet

Kailow indgår partnerskab med Rødovre Kommune for at hjælper unge mennesker med at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
per_puch
Kailow indgår partnerskabsaftale med Ungeløftet

Barcelona er etiketbranchens nye hotspot

Efter 40 år i Bruxelles var det tid til en forandring. Labelexpo Europe slog dørene op på Fira Grand Via i Barcelona.
massan
Barcelona er etiketbranchens nye hotspot

Xeikon introducerer TX300 med TITON

Xeikons TITON-teknologi, der oprindeligt blev introduceret til papirbaserede fleksible emballageapplikationer, har nu udviklet sig til mainstream etiketproduktion.
Xeikon
Xeikon introducerer TX300 med TITON

Læs videre

Faller Packaging Horsens åbner

Produktionen er sat i gang og inden for de næste fem år er planen, at kunne producere 600 millioner foldeæsker om året.
Faller_01
Faller Packaging Horsens åbner

Barcelona er etiketbranchens nye hotspot

Efter 40 år i Bruxelles var det tid til en forandring. Labelexpo Europe slog dørene op på Fira Grand Via i Barcelona.
massan
Barcelona er etiketbranchens nye hotspot

Ricken fortsætter i det teknologiske førersæde

Viborg-virksomheden Ricken har siden sin tidlige start i 60’erne været en innovativ kraft inden for dekoration, skilte og storformat, nu investerer de igen for at holde sig fremme i feltet.
ricken_01
Ricken fortsætter i det teknologiske førersæde

– Vi kan vores håndværk, men vi skal også kunne drive forretning

Det er fem år siden, at Jane Carlsen og Casper Madsen startede Foliekoncept i Skive. Det er overordnet gået godt.
Foliekoncept_01
– Vi kan vores håndværk, men vi skal også kunne drive forretning