GRAKOM havde inviteret til en spændende gennemgang af rapporten FESPA Print Census, som tager pulsen på den globale skiltebranche.
På grund af Corona’en er det fem år siden, at rapporten sidst blev udgivet. Rapporten afspejler en stigning i antallet af respondenter og i antallet af deltagende lande. Næsten 1.800 virksomheder fra 120 lande havde svaret på de mange spørgsmål, heraf flere end 60 virksomheder fra Norden. Den høje responsrate giver rapporten en vis validitet.
Overordnet set fortæller rapporten om en mindre stigning i omsætning og et generelt fald i antallet af ansatte fra sidste rapport og frem til nu, hvilket blandt andet tyder på en mere effektiv produktion.
Virksomhederne oplever, at de tre mest efterspurgte kundekrav er hurtigere levering, kortere serier og versionering/personalisering. Krav som man hører fra alle sider, er altså heller ikke gået skiltebranchen forbi.
Flere om buddet
Graeme Richardson-Locke fra FESPA sagde, for egen regning, at der var blevet ’overbefolket’ i skiltebranchen. Det skyldes især, at mere traditionelle grafiske virksomheder i stigende grad bevæger sig ind på storformat for at finde nye forretningsområder. Deres fordel er, at de har både printkompetencerne og evnen til at gøre det omkostningseffektivt. Omvendt mente han, at de mangler materialekundskab og evnen til at følge opgaverne til dørs (montage).
Er branchen ved at ændre form?
Det afspejler måske en tendens i branchen som egentlig ikke var beskrevet i rapporten, men sikkert vil blive tydeligere de kommende år. Nemlig det forhold at alt, hvad der kan pakkes og sendes (bannere, roll-ups, plakater m.m.), bliver udført af dem, der er specialister i det, fx de grafiske virksomheder, mens de opgaver, som kræver specialdesign (fx indretning af en butik, en facade, et hotel, en forlystelsespark m.m.), hvor der skal måles op og udvikles ideer og efterfølgende installeres, vil blive varetaget af de mere traditionelle skiltevirksomheder, som netop har de kompetencer.
Det kan måske også forklare en diskrepans i rapporten der fortæller, at mange oplever efterspørgsel efter hurtigere levering og små serier, men at over 50% ikke påtænker at investere i web-to-print-systemer. Jeg skal ikke påstå, at det er umuligt at bestille en butiksindretning eller en bilfoliering på nettet, men i de fleste tilfælde vil det nok kræve et tæt samarbejde mellem kunde og skiltevirksomhed fra start til slut, som rækker udover mulighederne i web-to-print. Printet er en relativ lille del i løsningen af disse opgaver.
Bortset fra designsoftware, RIP’er og Color Management er software til ordrestyring, kalkulation, kundedatabaser, kvalitetssikring og web-to-print ikke voldsomt efterspurgt i branchen. Så der ligger måske en mulighed for differentiering, uden at det nødvendigvis indebærer en web-to-print-løsning. Bare en mere digital og effektive måde at imødekomme kundens ønsker på.
Digital Signage
50% af de deltagerne i undersøgelsen svarer, at de tror, at digital signage vil på virke deres forretning. 32% tilbyder det i en eller anden form.
Det forholder sig formentlig sådan, at visse typer skiltning bare er mere effektive som digital signage i stedet for fx back-lit displays på S-togsstationer. Og i takt med at de digitale displays bliver bedre og mere fleksible, vil de vinde indpas flere steder. Men det er så anderledes en forretning, som kræver store IT-kundskaber. Der vil, vi ser det allerede, være firmaer, der specialiserer sig i netop dette.
Bæredygtighed
75% af kunderne efterspørger en eller anden for miljø/klimaansvar i forhold til produkter eller produktion. Men når man omvendt kigger på, hvilke tiltag skiltevirksomhederne så har iværksat, så er der tale om meget spredt fægtning. Af de 13 initiativer der nævnes, har brugen af energieffektivt eller energicertificeret udstyr størst tilslutning med 36%. 32% undgår VOC-farver og ligeledes 32% køber materialer og maskiner fra ’eco-friendly’ leverandører, hvad det så end er.
Det skyldes nok, at både efterspørgslen og den konkrete viden på området endnu er meget diffus, så det er svært at se, hvilken retning man skal gå i. Det er få lande, der har en bannerfører som GRAKOM på dette område.
Lidt overraskende svarer langt de fleste, at deres bæredygtighedsindsats ikke påvirker priserne og at der ingen effekt er på salget. Måske ligger svaret i, at indsatsen faktisk er til at overskue.
Faldende optimisme
Rapporten skelner mellem optimismen på egne og på branchens vegne. Det er et karakteristisk træk, at virksomhederne er mere optimistiske på egen vegne end på branchens. Men uanset hvilken hvilken brille der ses med, så er optimismen markant faldende. Hvor 83% i 2018 var optimistiske på egne vegne, så er tallet i 2023 71%. For branchen som helhed er tallene 77% i 2018 og 57% i 2023.
Man kan også godt stille spørgsmåltegn ved om 71% er optimistiske på egne vegne, da 40 procent point af de 71% faktisk har svaret, at deres optimisme er neutral. Kun 31% har svaret, at de forventer, det kommer til at gå bedre.
Tag med til FESPA
Afslutningsvis fortalte markedschef Michael Brockmann, at der stadig er ledige pladser på GRAKOMs medlemstur til FESPA i foråret – og at det er muligt at medbringe én elev gratis.
