Jørgen Windelev fylder 85 år og er stadig aktiv i den daglige drift

PUBLICERET: 8 November 2023
OPDATERET: 8 November
Fabrikant og kemigraf, Jørgen Windelev, fylder 85 år fredag 10. november.

Jørgen Windelev, ejerleder i Jørgen Windelev A/S i Rødovre, fylder 85 år fredag 10. november.

Som næsten nyuddannet kemigraf etablerede han sig i 1960 som selvstændig. Igennem mere end seks årtier har den i dag højteknologiske grafiske virksomhed haft speciale i at fremstille højkvalitets trykmateriale (repro og klicheer/trykplader) til emballage – fx aluminiumsdåser til drikkevarer samt yoghurtbægre, tuber, spande og andre former for plastemballage. Langt hovedparten af salget er eksport til over 50 lande på samtlige kontinenter – kunderne er emballageproducenter samt virksomheder inden for drikkevarer, fødevarer og medicin.

Virksomheden har, fx i samarbejde med internationale fabrikanter af trykmaskiner, udviklet rasterteknologi og laserteknologi, der kan løse trykteknisk meget krævende opgaver. Desuden anvender Windelev A/S specialdesignet robotteknologi, der sikrer ekstremt nøjagtige monteringshuller med præcision ned til 1/100 millimeter i trykplader til kunderne. Alt sammen kombineret med høj håndværksmæssig kvalitet og dygtige grafiske medarbejdere.

Jørgen Windelev tager aktiv del i den daglige drift, bl.a. med ledelse og kundekontakt, og det seneste år er aktivitetsniveauet steget med flere nye kunder i nye geografiske regioner. Men med den runde dag er bestyrelsen i gang med at undersøge mulighederne for et generationsskifte i ejerkredsen.

Kort efter at lærebrevet kom i hus, var Jørgen Windelev professionel cykelrytter i Spanien i tre år, inden han vendte hjem og etablerede egen virksomhed. Han har flere gange de senere år cyklet det 410 km lange Bali Audax-løb over to dage og har fra starten i 1969 og de følgende 50 gange deltaget i B.T.s Eremitageløb i Dyrehaven. Desuden er fødselaren flittig vinterbader i Skodsborg Vikingelaug.

Tekst: Nils-Ole Heggland

De seneste nyheder

UPM og Sappi ønsker at indgå joint venture

Pressemeddelelse: UPM og Sappi har underskrevet en ikke-bindende hensigtserklæring om at danne et joint venture inden for grafisk papir.
Sappi-UPM
UPM og Sappi ønsker at indgå joint venture

Fujifilm udvider farvepaletten med guld

Fujifilm introducerer guldtoner til deres Revoria SC285S- og Revoria EC2100S-modeller.
5UPER COLOUR Gold Toner 1
Fujifilm udvider farvepaletten med guld

Fiery køber kompetencer inden for tekstilprint

Fiery køber det spanske firma Inèdit Software. Aftalen forventes at styrke Fierys portefølje inden for print på tekstiler.
Toby_Weiss-2023
Fiery køber kompetencer inden for tekstilprint

Mols Print Kompagni i Ebeltoft udvider ejerkredsen

Det er en mand med solid erfaring og indsigt i netop Mols Print Kompagni, som køber sig ind i ejerkredsen.
FritzogKahr
Mols Print Kompagni i Ebeltoft udvider ejerkredsen

Læs videre

UPM og Sappi ønsker at indgå joint venture

Pressemeddelelse: UPM og Sappi har underskrevet en ikke-bindende hensigtserklæring om at danne et joint venture inden for grafisk papir.
Sappi-UPM
UPM og Sappi ønsker at indgå joint venture

Fiery køber kompetencer inden for tekstilprint

Fiery køber det spanske firma Inèdit Software. Aftalen forventes at styrke Fierys portefølje inden for print på tekstiler.
Toby_Weiss-2023
Fiery køber kompetencer inden for tekstilprint

Mols Print Kompagni i Ebeltoft udvider ejerkredsen

Det er en mand med solid erfaring og indsigt i netop Mols Print Kompagni, som køber sig ind i ejerkredsen.
FritzogKahr
Mols Print Kompagni i Ebeltoft udvider ejerkredsen

Kolind Bogtrykkeri laver deres hidtil største investering

Således skriver Kenneth Nielsen, indehaver af firmaet Custmo, som blandt andet sælger Komori trykmaskiner, på Facebook.
Kolind Komori
Kolind Bogtrykkeri laver deres hidtil største investering