Canon lancerer entry-level model til iX-serien

Foto: Pressefoto
PUBLICERET: 12 October 2023
OPDATERET: 12 October
Canons nye Varioprint iX1700 bliver vist på DRUPA 2024.

Canon har fået et nyt medlem i serien af B3 inkjet-printere med den nye varioPRINT iX1700-model. Under en teknisk forpremiere præsenterede de også etiketprinteren LabelStream LS2000, som er specielt tilpasset fødevarer. Begge forventes at blive kommercielt tilgængelige i 2025.

Ny entry-level model

VarioPRINT iX1700 har en hastighed på op til 170 A4-sider i minuttet eller 73 B3-sider. Dette placerer den produktivitetsmæssigt mellem tonerflagskibet imagePRESS v1350 og de inkjet-baserede varioPRINT iX2100/3200.

Maskinen bliver forhåndsvist på Canon Expo i Japan den 19.-20. oktober. Europæerne vil få chancen for at se maskinen på næste års DRUPA-messe.

Hans Dalmeijer, Product Marketing Manager hos Canon Danmark siger:
– Som en førende leverandør af inkjet-arkproduktionsprintere, med over 600 installationer verden over, og som en betroet partner til vores kunder, arbejder Canon løbende for at levere innovativ og avanceret inkjet-teknologi. Vi glæder os meget til at tilføje denne printer til vores sortiment af produktionsprintere.

– Der er en række automatiseringsfunktioner indbygget i systemet, såsom printhovedstabilisering og en printhovedrensningsmekanisme for at sikre stabil produktion af høj kvalitet og produktivitet over længere serier, siger Jennifer Kolloczek, europæisk leder for forretningsudvikling, planlægning og innovation hos Canon.

Printhovedet og kvalitetskontrollen udføres således automatisk. I printhovedet er der en mekanisme, der får blækket til at cirkulere langs en præcis bane til spidserne af dyserne. Det skal gøre driften af maskinen mere stabil.

Nyt blæk

Printeren har et nyt sæt blæk til højkvalitetstryk såsom marketingmateriale, bøger eller applikationer til forretningskommunikation.

Blækket er et vandbaseret polymerblæk, der indeholder mættede pigmenter for at give et stort farverum. Blækket sprøjtes på materialet efter en primer, som fikserer pigmenterne i et tyndt lag på underlaget.

Det giver trykket en høj grad af farvemætning og den naturlige overflade af mediet bibeholdes og muliggør gengivelse eller overførsel af applikationer, der normalt trykkes via offset. Takket være sammensætningen af de nye blæk, kan der printes på et stort antal forskellige medier.

Printeren leveres med en nyudviklet registerkorrektionsmekanisme, der justerer papiret selv ved høje hastigheder.
Ny inkjet-etiketprinter på vej

Labelstream LS2000 printer med vandbaseret farve.
Vandbaseret etiketprinter

Canon vil også lancere en ny inkjet-printer til etiketter, LabelStream LS2000. Maskinen er en industriel etiketpresse, der kan køre 40 meter i minuttet. Den er baseret på både nye og gennemprøvede Canon-teknologier.

Printeren er Canons første vandbaserede inkjet-maskine til etiketter. Den udskriver CMYK plus hvid på selvklæbende etiketter, papir eller film med en ny blækformulering udviklet til at opfylde fødevaresikkerhedsstandarder.

Den nye etiketpresse til Canons LabelStream-serie er tilgængelig for etiketproducenter, der leverer etiketter inden for industrier som mad/drikkevarer, hygiejneprodukter, husholdningsapparater eller elektronik.

Stadig kortere serier men højere efterspørgsel

Ifølge Canon passer den nye inkjetpresse til virksomheder, der ønsker en pålidelig, produktiv og fleksibel digital presse, der kan håndtere efterspørgslen efter kortere oplag af forskellige selvklæbende etiketter, der skal produceres med stramme deadlines.

–I takt med at efterspørgslen efter etiketter fortsætter med at vokse, bliver etiketproducenterne udsat for en stigende tendens til kortere oplag og produktion af højkvalitetsetiketter on demand, noget der fortsat driver adoptionen af digital printteknologi, siger Jennifer Kollczek.

Printeren kan håndtere forskellige materialer fra bestrøget papir til syntetisk papir eller varmebestandig film. Det giver muligheder for forskellige typer etiketapplikationer. Printet er så tyndt, at det næsten er umærkeligt ved berøring, ifølge Canon. Det betyder, at trykte materialer kan bevare deres originale udseende og følelse.

De seneste nyheder

SPG forventer at købe 6-8 trykkerier i 2026

I en artikel i Druck & Medien, udgivet i slutningen af 2025, fortæller Esben Mols Kabell, at Scandinavian Print Group (SPG) forventer at købe seks til otte trykkerier i Tyskland i 2026.
Esben-Mols-Kabell-2025
SPG forventer at købe 6-8 trykkerier i 2026

Roland DG opgraderer TY-300 til industriel DTF-produktion

Roland DG opdaterer sin TY-300 DTF-printer, hvilket vil give bedre robusthed under høj belastning.
TY300-1
Roland DG opgraderer TY-300 til industriel DTF-produktion

Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Xaar hævder i en pressemeddelelse at Versatex-printbaren løser udfordringen med at producere braille, der både er læsbar og hurtig at udskrive.
750_versatex-printbar
Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Vækstkanon søger partner

Den danske virksomhed Poster & Frame Art Group (tidl. Novictus) har gennem de sidste 10 år skabt lidt af et væksteventyr.
P&F_01
Vækstkanon søger partner

Læs videre

Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Xaar hævder i en pressemeddelelse at Versatex-printbaren løser udfordringen med at producere braille, der både er læsbar og hurtig at udskrive.
750_versatex-printbar
Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Usynlig skrifttype skal narre Facebook

Det svenske reklamebureau Stendahls har udviklet en "usynlig" skrifttype til organisationen RFSL, der er skabt til at gå ubemærket hen gennem Metas censur.
iPhone 12 Pro Mockups by Asylab
Usynlig skrifttype skal narre Facebook

Prompt-to-Product – produktudvikling så nemt som en google-søgning

En ny online-platform lukker et hul i udviklingen af specialiserede bevægelsesløsninger – den oversætter behov til virkelige produkter lige så nemt som en google-søgning.
Screenshot
Prompt-to-Product – produktudvikling så nemt som en google-søgning

Fujifilm introducerer 6-farve high-end printer

Fujifilm lancerer en ny topmodel, Revoria Press PC2120. Den nye maskine leveres med avanceret kunstig intelligens (AI) og et udvidet farvespektrum med grøn toner.
rp_pc2120_01
Fujifilm introducerer 6-farve high-end printer