
Fujifilm vil bruge FESPA 2023 til at præsentere hvilke udviklinger de eksisterende Acuity-modeller har undergået det seneste år, samt afsløre en helt ny maskine. Derudover vil Fujifilm præsentere flere detaljer om sit partnerskab med industriproducenten Barberan for at bringe single-pass inkjet til skilte- og displaymarkedet.
Fujifilms 500m2 store stand, vil bestå af seks udstillingsbåde. Fire af disse vil vise printere, der blev vist på FESPA 2022, hvilket giver Fujifilm mulighed for at fremhæve teknologiske udviklinger og forbedringer, der er foretaget siden da. En af de resterende båse vil have fokus Fujifilms partnerskab med Barberan, mens den sjette vil blive brugt til at afsløre en helt ny maskine i Acuity-serien.

Acuity Prime L
Acuity Prime blev første gang vist på FESPA 2022. Denne nye flatbed – som er en større version af Acuity Prime 20 og 30 modellerne – har et 3200 mm x 2000 mm bord. Den printer med hastigheder på 202m2/time. Den har seks vakuumzoner og 16 medieplaceringsstifter og tillader tandemudskrivning – print på den ene side af bordet, mens der gøres klar på det andet.
Acuity Prime L er kommercielt tilgængelig og markedstestet.

Acuity Ultra Hybrid LED
Acuity Ultra Hybrid LED, blev også vist på FESPA sidste år, og vil blive vist frem igen i år. Den 3,3 meter brede printer printer på både stive og fleksible medier. Den printer med hastigheder på op til 218 m²/time (Rulle-til-rulle)) og leverer en printopløsning på op til 1200 x 1200 dpi.
En beta-model nu på plads hos en kunde i Storbritannien, og med en række tekniske udviklinger siden sidste år, er denne maskine et must-see, ifølge Fujifilm.
Acuity Ultra R2 (5 m og 3,2 m konfigurationer)
Acuity Ultra R2, der blev annonceret i midten af 2021, og er tilgængelig i fem eller 3,2 meter versioner. På standen vil Fujifilm udstille fem meter-versionen. Den har fire-kanals konventionelle UV-hærdende farver, og er op til 65% hurtigere end tilsvarende 5-meter maskiner, skriver Fujifilm.
Acuity Ultra R2 bliver nu markedsført som et modulært system, og eksisterende modeller kan opgraderes på stedet for at tilføje lyse farver, hvid eller højhastighedstilstande, afhængigt af printbranchens krav.
Stor afsløring
Fujifilm vil også vise en helt ny tilføjelse til Acuity-serien, som vil blive annonceret forud for showet. Deres historiske partnerskab med Barberan vil blive demonstreret med en detaljeret skalamodel og videodemonstration.
David Burton, Business Director, Fujifilm Wide Format Inkjet Systems siger:
– Vi kan ikke vente med endnu en gang at fremvise de tekniske forbedringer, vi har foretaget til det eksisterende sortiment i løbet af de sidste 12 måneder, samtidig med at vi ser fremad på, hvad der kommer, med afsløringen af en helt ny maskine på standen og mange flere detaljer om vores spændende samarbejde med Barberan.