Fedrigoni køber papirfabrik af Arjowiggens

Fedrigoni Group, som er leverandør af premium-papir til luksusemballage, premium-etiketter og selvklæbende materialer m.m., har underskrevet en aftale med det engelsk-franske selskab Arjowiggings om købet af papirfabrikken Guarro Casas i Spanien.

Guarro Casas har over 300 års historie og højprofileret ekspertise inden for fremstilling og efterbehandling af grafisk specialpapir. Fabrikken er placeret i Gelida (nær Barcelona), hvor der er 140 ansatte.

Aftalen blev underskrevet få dage efter, at Arjowiggings Group og deres britiske datterselskaber gik i betalingsstandsning. Guarro Casas er højt specialiseret i produktion af kvalitetspapir,
Som bruges i forbindelse med luksusemballage, bogomslag og sikkerhedsapplikationer. I nogle af disse segmenter udmærker Fedrigoni sig allerede på globalt plan, og yderligere synergier kan udvikles, forventer de.

– Købet af Guarro Casas er et nyt kapitel i vores globale vækststrategi i verden af
specialpapirer til førsteklasses emballage og andre kreative applikationer, der giver os mulighed for at betjene alle varemærker, designere, trykkerier, emballagekonvertere endnu mere effektivt. Med overtagelsen af Guarro Casas vil vi udvide vores portefølje med yderligere know-how og teknologier som fuldt ud komplementerer vores egne – siger Marco Nespolo, administrerende direktør for Fedrigoni Group.

Handlen er Fedrigonis fjerde køb i år. De har desuden signaleret, at deres nye produktionspartnerskab med Mohawk i sidste ende kan resultere i en overtagelse af denne virksomhed.

Ingen købere til Arjowiggens engelske fabrikker

Den periode, som de engelske advokater havde sat til bud på Arjowiggens engelske fabrikker, er udløbet, uden at der er dukket relevante købere op. Derfor er næste skridt i processen, at fabrikkens aktiver sættes til salg enkeltvis. Det betyder, at fabrikkerne må lukke ned og medarbejderne opsiges.

Publicerat av: 

Del artiklen

Lämna ett svar

Din e-postadress kommer inte publiceras.