
Canon vil afsløre de seneste nyheder inden for sin storformatportefølje på FESPA Global Print Expo, 6.-9. maj i Berlin, Tyskland.
Under det overordnede tema ’The Power to Move’ vil Canon, med kundehistorier vise hvordan print skaber følelsesmæssige forbindelser og giver reel forretningsmæssig fremdrift.
Canons stand (hal 25, stand B10) vil indeholde en konceptbutik, der demonstrerer de kreative og kommercielle muligheder inden for indretning, emballage og POS. Der vil blive vist et bredt udvalg af kundeeksempler, inden for soft signage og emballage, POS-displays, posters og indretningselementer.
Mange nye anvendelsesområder
De overraskende mange muligheder inden for indretning med tapet, akustikplader, tryk på træ, glas, fliser, posters og mosaikker vil også blive demonstreret og der vil blive vist elementer af Canons World Unseen-projekt: en unik fotoudstilling, som gør det muligt for alle – inklusive blinde og svagtseende – at opleve billeder på en helt ny måde, som afspejler prints potentiale.
Ægte flatbed til både stive og fleksible medier
Canon demonstrerer desuden Arizona 2380 GTF flatbed-printeren med FLXflow-teknologi med sin egenudviklede FLOW-teknologi. Som en ægte flatbed-printer leverer Arizona-serien effektivt print på både stive og fleksible materialer – selv på mere udfordrende medier som pap, træ og glas. Det giver en bred vifte af anvendelsesmuligheder, der gør serien ideel til blandt andet detailbranchen samt hotel- og restaurationsmiljøer.
Struktur i op til 4 mm’s tykkelse
PRISMAelevate XL kan bruges til at skabe trykte lag i en højde på 4 mm, som åbner mulighed for markante, taktile illustrationer, der forbedrer og udvider ens produktudbud – herunder bl.a. braille (blindskrift).
Tapet- og plakatfabrikker
For at fremhæve produktiviteten, modulopbygningen og opgraderingsmulighederne vil den prisbelønnede UVgel-rulle-til-rulle-printer, Colorado M-serie, printe en række grafiske storformatopgaver live på standen.
Det omfattende og avancerede udvalg af applikationer, den kan printe, vil blive præsenteret igennem tapeter, vinduesfilm og soft signage. Produceret med hvid farve og FLXfinish+-teknologi til at printe både mat og blank på samme tid og FLXture til fremhævede overfladedetaljer.
UVgel Factory konceptet med Colorado vil blive udstillet med forskellige efterbehandlingspartnere for at illustrere dens brede anvendelsesmuligheder, uanset hvad ens volumenkrav eller budget er. Heriblandt UVgel Wallpaper Factory på Fotobas stand, som viser, hvordan man kan automatisere produktionen af digitalprintet tapet i høje volumener, uden opsyn og døgnet rundt. Denne end-to-end-løsning demonstrerer Colorado M-seriens kapacitet, når den bruges inline med Fotoba jumbo roll feeder, cutter og rewinder til at producere en række forskellige vægbeklædninger.
På NEOLT’s stand, vil Canon præsentere UVgel Packaging Factory, som vil vise omkostningseffektivt og alsidigt digitaltryk til emballage samt produktion af plakater – perfekt til korte, tilpassede opgaver.
Fotorealistiske plakater
Canon imagePROGRAF-familien af vandbaserede inkjetprintere repræsenteres igennem imagePROGRAF GP-6600S, som producerer meget flot bille kvalitet og sikrer præcis farvegengivelse af billeder og varemærkefarver. Med syv farver, herunder orange, kan imagePROGRAF GP-6600S skabe et iøjnefaldende spektrum af farver med stor PANTONE-præcision takket være de innovative LUCIA PRO II-blæk. Med den webbaserede software PosterArtist, viser Canon, hvordan man nemt kan skabe automatisk genererede, opsigtsvækkende plakater, bannere og flyers.
Hans Dalmeijer, Product Marketing Manager, Canon Danmark, ser frem til FESPA 2025 og siger:
– På dette års FESPA vil vi vise vores seneste udviklinger og bredden i Canons storformatportefølje samt vise besøgende, hvordan vi kan hjælpe dem med at skabe effektfulde applikationer og åbne op for kommercielle muligheder. Ved løbende at udvikle vores teknologier og samarbejde med vores partnere for at optimere end-to-end workflow-processen, kan vores kunder udvide deres produktudbud med applikationer af høj kvalitet, uanset om det er til detailhandel, indretning, POS eller emballageprint.