Satser helhjertet på interiørdekoration

Foto: Søren Winsløw
PUBLICERET: 21 November 2024
OPDATERET: 21 November
Hvis man virkelig tror på, så skal det også have en chance. Den chance tager Eveline van Sonsbeek nu med sit nye firma Cre8it.

Eveline van Sonsbeek startede i marts 2024 dekorationsfirmaet Cre8it, da hun ser et stort potentiale i interiørdekoration.

Hun synes, at skiltebranchen for længe har nedprioriteret upcycling af interiør på bekostning af de mere traditionelle skilteopgaver. Det fik hende til at starte et helt nyt firma, som har fokus på interiørdekoration.

– Jeg har i en årrække været medejer af et skiltefirma i Vojens, og jeg synes, at både vi og mange kollegaer har misset mulighederne for at bygge et marked op, fordi det ikke er blevet prioriteret – selvom det er blevet efterspurgt. Det gør jeg så nu, siger Eveline.

Hurtigt i gang

Hun har allerede haft nogle dekorationsopgaver. Dels for private og dels for boligforeninger.

– JyskeVestkysten skrev en artikel om mig. Det ledte til at nogle beboere i et boligselskab tog fat i mig. De skulle have erstattet deres køkkener fra 70’erne med nye. Køkkenerne fejlede egentlig ikke noget andet end at de så lidt gamle og slidte ud. Til gengæld ville beboerne få en huslejestigning på 700 kr. om måneden i 10 år. Det ville blive 84.000 kr. pr. lejlighed i runde tal. De kontaktede mig og jeg tilbød at ’upcycle’ et køkken med interiørfolie med 10 års garanti for omkring 20.000 kr. Oven i dette undgik de at skulle tømme køkkenet, som var funktionsdueligt i hele monteringsperioden, og ikke mindst have håndværkere gående i ugevis. Det tog mig to dage at montere folie i hele køkkenet (bordplader, låger og vægfliser) så nu har de et køkken, der ser næsten helt nyinstalleret ud.

Oven i det bekvemme i selve installationen, så understreger hun, at der også på miljøkontoren er meget at spare. Mange materialer fejler ikke noget selvom de er af ældre dato. Det er kun udseendet (farverne, materialet og sliddet), der får det til at se lidt bedaget ud.

God opbakning fra leverandør

Hun har allerede fået kunder via sin facebook-profil og så afholdte hun en reception i forbindelse med åbningen af sit nye firma. Det kastede også et par opgaver af sig.

– Jeg havde ikke noget at vise frem i mine nye lokaler, så jeg spurgte Siv fra vikiallo, om de ikke havde nogle eksempler jeg måtte låne, og det fik jeg lov til. Det fangede interessen hos flere på dagen og gav også nogle opgaver med dekoration af køkkener, fortæller hun.

Interiørdekoration er en passion for Eveline van Sonsbeek.
Passion og vækst

Eveline håber, at hun med tiden udelukkende kan koncentrere sig om interiørdekoration, og når jeg spørger, om hun tror hun kan få medarbejdere til at udvide forretningen, når den tid kommer, siger hun:

– Jeg har allerede en aftale med den første, der skal med ind i folden. Vi kender hinanden fra tidligere samarbejde og har helt den samme tilgang til opgaverne. Jeg er vildt passioneret omkring det her, og alt skal bare være 100% i orden. Og sådan ved jeg at den første medarbejder også er – når den tid kommer.

For det handler stadig om at bygge et marked op. Indtil videre må hun veksle mellem mere traditionelle skilteopgaver og interiørdekoration. Men potentialet er, ifølge Eveline, kæmpestort.

– Restauranter, hoteller, kontorer, you name it, alle har brug for at opfriske designet på deres interiør fra tid til anden. Det kan vores foliekompetencer gøre til en hurtigere, billigere og meget mere miljøvenlig proces, end den de kender i dag, forklarer hun.

Strategiudvikling og studietur

For at styrke både den strategiske plan og de kommunikative udfordringer har hun tilmeldt sig Udvikling Vejen, hvor hun får hjælp til strategiudvikling og en fast mentor hun kan sparre med.

– Det har jeg store forventninger til, for jeg tror på, at jeg har et godt budskab og et super produkt. Jeg skal bare have hjælp til at få det ud over rampen.

Eveline van Sonsbeek er, som navnet antyder, af hollandsk oprindelse. Hun kom hertil som barn, da hendes forældre købte et landbrug. Men hun har stadig familie i og forbindelse til Holland. Det betyder også, at hun følger med i markedet for interiørdekoration i Holland, og det er meget mere udviklet end i Danmark, fortæller hun.

Der er mange flere folier at arbejde med og så er der mange flere firmaer, der udelukkende beskæftiger sig med netop dette. Det har endnu ikke taget rigtig fart i Danmark, men det har det syd for grænsen, blandt andet i Holland. Til foråret er det hendes plan at tage på en studietur for både at studere forretning og materialer.

Eveline deler hal og kontor med et kranfirma.
Ser også potentiale i arbejdsfællesskaber

Hun startede helt traditionelt som skilteteknikerelev hos Deko Skilte i Ribe da hun blev 17 år. Efter et år som svend drog hun videre og blev en del af ejerkredsen i MM Skilte. Her var hun i 10 år før hun i år valgte at starte helt for sig selv i Skodborg mellem Kolding og Esbjerg.

Her har hun fået en fin aftale med et kranfirma, som har en hal, der står tom det meste af dagen. Hun har lejet sig ind i kontoret og kan bruge hallen til opbevaring og opklæbning af folier samt den skæreplotter hun også har. Det er et beskedent set-up der har krævet et minimum af investering, hvilket passer meget godt, når man egenhændigt skal banke et helt nyt marked op.

– Det med at dele faciliteter er et set-up som flere misunder os, og vi har faktisk talt om, at appellere til en bygherre om at bygge en endnu større hal med kontorer, så vi kan være flere sammen. Vi er i hvert fald tre firmaer, der gerne vil dele faciliteter på denne måde, siger hun, på vej ind i sit nye forretningseventyr.

Nedenfor ser du før og efter eksempler på Cre8it’s arbejde.

Før (tv) og efter.

 

Bryggers – før.
Bryggers – efter.

 

Dekoration af køkkenfliser, før (tv) og efter.

 

 

De seneste nyheder

Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

– Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende, sagde Esben Mols Kabell, da han viste rundt på SGPs fabrik i Stettin i Polen – og det havde han ret i.
stettin_01
Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

Labelexpo udvides med falsekarton

Fra i år vil Labelexpo Europe, der afholdes i Barcelona fra 16.-19. september, omfatte falsekarton-teknologi sammen med etiketter og fleksibel emballage.
Screenshot
Labelexpo udvides med falsekarton

Canon har fokus på kundernes udvikling og vækst

På FESPA havde Canon fokus på at inspirere kunderne til at skabe vækst gennem workflow og automatisering
canon_01
Canon har fokus på kundernes udvikling og vækst

KOMM-Dagen skal inspirere og udvikle – men kan også noget andet vigtigt

På KOMM-Dagen er der fokus på inspiration, ideer og at bringe begejstring hos deltagerne.
Palle_Studs
KOMM-Dagen skal inspirere og udvikle – men kan også noget andet vigtigt

Læs videre

Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

– Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende, sagde Esben Mols Kabell, da han viste rundt på SGPs fabrik i Stettin i Polen – og det havde han ret i.
stettin_01
Esben Mols Kabell: Indrøm bare, at du aldrig har set noget lignende!

Dansk virksomhed indtager USA og indgår samarbejde med Disney

Poster & Frame Art Group har på få år skabt en international succes, der bringer dansk design og automatiseret printproduktion til USA.
P&F_01
Dansk virksomhed indtager USA og indgår samarbejde med Disney

Dansk dominans ved World Wrap Masters i Berlin

Filip Sørensen, der vandt det danske mesterskab tidligere i år, fulgte stærkt op i Berlin, hvor han strøg helt til tops som verdens bedste wrapper.
WWM_01
Dansk dominans ved World Wrap Masters i Berlin

Typographic går fra traditionel offsetproduktion til full-service

Fra at være ren underleverandør af offsetproduktion, har Typographic i Nykøbing Mors udviklet sig til en full-service grafisk virksomhed .
typo_01
Typographic går fra traditionel offsetproduktion til full-service