
I øjeblikket er der mange manuelle trin i arkbaseret bogproduktion. Det vil Müller Martini ændre med den nye Starbook Sheetfolder fra søsterselskabet Hunkeler.
Præsentationen af den nye løsning foregik på PRINTING United Expo, som fandt sted i september 2024 i Las Vegas Convention Center. Sammen med en Vareo PRO limbinder fra Müller Martini udgjorde den en fuldt integreret boggade.
– Vores seneste udviklinger bygger på årtiers know-how som muliggør hidtil uset effektivitet og præcision i efterbehandlingen af trykte ark, udtaler Andy Fetherman, President og CEO for Müller Martini Corp. i Nordamerika. – Den positive respons fra besøgende på vores stand viser, at vi er på rette vej medat drive digital transformation i trykkeribranchen.
Demonstrationen af den nye Starbook Sheetfolder fra Hunkeler var meget velbesøgt på Müller Martini-standen, hvor de besøgende også kunne opleve Hunkeler-rullefødet Prinova Digital-samlehæfter og InfiniTrim-robottrimmeren. Begge teknologier tager produktionsprocesser til et nyt automationsniveau og tilbyder trykkerier den fleksibilitet og effektivitet, de har brug for i et dynamisk markedsmiljø.
– På trods af et lavere antal besøgende sammenlignet med tidligere arrangementer, var kvaliteten af diskussionerne ekstremt høj, siger Andy Fetherman. – Maskinerne og hele Müller Martini-teamet gjorde deres sædvanlige fremragende arbejde, og vi var i stand til at føre mange diskussioner med kunder og kundeemner.
Connex Workflow System
Connex Workflow Systemet fra Müller Martini var også et vigtigt samtaleemne for de besøgende på PRINTING United Expo. Takket være end-to-end datahåndtering og synkroniseret output management øger Connex betydeligt effektiviteten og reducerer driftsomkostningerne ved at levere en komplet fil-til-færdig-produkt-løsning. Eksperterne fra Müller Martini demonstrerede for messebesøgende, hvordan Connex kan transformere deres forretningsprocesser og øge rentabiliteten.
Fremtiden med Hunkeler
Desuden var fusionen med Hunkeler et meget omdiskuteret emne. Både messebesøgende og medierepræsentanter ønskede at vide om de fremtidige supportmuligheder for Hunkeler-porteføljen i Nordamerika. Andy Fetherman siger:
– Vi er begyndt med at gennemgå nogle af detaljerne i vores køreplan for at sikre en glidende overgang til alle slutbrugere for Hunkelers tekniske salgssupport, tilgængelighed af reservedele, træning og tekniske tjenester fremover.