Oven på Corona’en, hvor etiketmarkedet eksploderede, var faldet på 25,8% i 2023 (ifølge FINAT) måske forventeligt. Alligevel betegner Claus Søndergaard, fra UPM Raflatac, det som et hårdt år, men siger samtidig at forventningerne til 2024 er positive.
Claus Søndergaard har været i branchen siden midt halvfemserne, hos bl.a. Avery og de sidste 17 år har han repræsenteret UPM Raflatac som er UPM’s division for selvklæbende materialer. Han siger:
– Der var især to tendenser, der gjorde sig gældende under Corona’en. Den ene var at online-handelen, som i forvejen var i vækst, eksploderede. Det samme gjorde handel i butikker, fordi det ikke længere var muligt at gå ud og spise. Derfor eksploderede efterspørgslen efter etiketter til især logistik og fødevarer. For eksempel vil rullepølsen på 5 kg til kantinen kræve én etiket, hvor imod rullepølsen i Netto kræver to etiketter pr. 90 grams pakke.
Lige nu er det afmatningen i verdensøkonomien, der holder lidt igen, men ikke desto mindre siger Claus Søndergaard, at forventningerne til 2024 er en vækst på 2-6%. Han peger på medicinalindustrien som en stabil vækstmotor, generelt på ’neutrale’ etiketter, altså etiketter som først påtrykkes, når de skal bruges – typisk logistiketiketter, samt at lagrene generelt blev nedbragt i 2023.
Digitalisering af emballagemarkedet
– Man kan tale om, at vi er i gang med en digitalisering af emballagemarkedet. Etiketter har i mange år handlet om salg, men nu handler det også om sporbarhed, sikkerhed og ikke mindst bæredygtighed, hvor etiketterne kan medvirke til at identificere emballagen, så den kan sorteres automatisk.
Claus fortæller, at UPM både følger EU-lovgivningen tæt og at de bifalder den samordning, det skaber. Det er UPM’s holdning at det både er en fordel for producenterne og kunderne. Men UPM arbejder også selvstændigt ud ad en række spor for at ligge forrest i feltet, når implementeringerne skal foregå.
Bagpapir/Liner-problematikken
En af udfordringerne i markedet for selvklæbende etiketter er spild. Etiketterne er typisk monteret på en liner, som efter brug kan kasseres. Lineren, som udgør omtrent 50% af materialet, er uegnet til at indgå i en almindelig papirgenbrug og ender derfor typisk som brændbart affald. For at imødegå dette har UPM Raflatac lanceret to løsninger.
Den første er, at de har indført et retursystem, hvor kunderne gratis får afhentet deres liner, når de har en vis mængde. Via en UPM RafCycle-app kan de fortælle, hvad de har, og så kommer UPM Raflatac og henter materialet. Det køres så hele vejen retur til en papirmølle, hvor materialet de-silikoneres (silikonen fjernes fra papirfibrene) og derefter indgår i produktionen af ny pulp. Systemet kalder de RafCycle.
En anden og relativ ny løsning er den linerfri OptiCut-etiket. Her har man simpelthen fjernet lineren og skabt en selvklæbende rulle specielt til logistiske formål. Ved at behandle forsiden af etiketten med et tyndt silikonelag undgår man at rullen klæber sammen. Rullen monteres i en printer og printet rives af som en kassebon.
Fordelene er flere. Der er ikke noget liner og dermed spild og affaldshåndtering. Der kan være flere meter på rullen, da lineren er væk og dermed færre rulleskift. Endelig er længden på printet variabel, så man kan have flere forskellige formater på samme rulle.
Claus Søndergaard fortæller, at fastfood-kæder i stigende grad bruger den slags etiketter i forbindelse med pakningen af fødevarer. Det er bl.a. med til at sikre, at de rigtige varer kommer i den rigtige pose til den rigtige kunde.
Materialekendskab bliver vigtigere
I takt med indfasningen af producentansvaret for emballage, bliver det vigtigere at have kendskab til de materialer der anvendes. For ved at blande materialer reducerer man chancen for at materialer kan genanvendes og genindvindes. Derfor er det vigtigt at rådføre sig med sine leverandører om, hvordan man sammensætter den mest hensigtsmæssige emballage.
– Affaldssortering bliver stadig vigtigere. Her spiller Holy Grail 2.0-projektet en vigtig rolle. Det har til formål at udvikle en identifikation på alle emballager således, at de kan sorteres automatisk helt ned i de enkelte fraktioner, som fx plastmaterialerne PE, PP og PET. Men det kræver, at de ikke er blandet sammen i selve emballagen, siger Claus Søndergaard.
Holy Grail 2.0 kan identificere en hvilken som helst emballage på nogle usynlige digitale vandmærker og sortere dem i affaldsmodtagelsen.
Han forudsiger, at vi i løbet af de næste 12 måneder kommer til at se ret store forandringer i på både emballage- og etiketsiden, efterhånden som vi bliver klogere på, hvordan man bedst opfylder kravene til producentansvaret for emballage.
