Kan AI og robotter løse vores største produktionsudfordringer?

PUBLICERET: 4 February 2024
OPDATERET: 4 February

 

Pressefoto.

Når R-24, en af de største europæiske robotmesser, løber at stablen i Odense til marts, sættes der fokus på AI, den grønne omstilling og fremtidens arbejdsmarked.

Kombinationen af den grønne omstilling, mangel på kvalificeret arbejdskraft og hurtigt udviklende teknologier som kunstig intelligens og avanceret robotteknologi er i disse år i færd med at transformere det globale arbejdsmarked.

Men hvor er arbejdsmarkedet og ikke mindst fremstillingsindustrien på vej hen? Og hvordan kan kunstig intelligens, robotter og andre avancerede automationsteknologier afhjælpe den globale mangel på kvalificeret arbejdskraft og samtidig bidrage til den grønne omstilling?

Det er nogle af de spørgsmål, som R-24, en af Europas største robotmesser, vil forsøge at besvare i løbet af det tre dage lange arrangement i marts. R-24 har blandt andet et omfattende konferenceprogram med hovedtalere og foredragsholdere fra hele verden.

– Alle er enige om, at både arbejdsmarkedet og vores dagligdag er ved at ændre sig som følge af klimakrisen og nogle banebrydende teknologier. Men de færreste ved, hvor vi ender. Hos R-24 vil vi forsøge at give nogle svar ved at samle de skarpeste hoveder fra både industrien og forskningsverdenen, siger Michael Helm, projektleder for R-24.

Michael Helm, projektleder for R-24.
Første hovedtaler bekræftet

En af konferenceprogrammets bekræftede hovedtalere er Ryan Gariepy, grundlæggeren af de canadiske virksomheder Clearpath Robotics og OTTO Motors. Derudover er Ryan Gariepy kendt som en af de første forskere, der offentligt adresserede farerne ved såkaldte dræberrobotter, altså AI-baserede våbensystemer.

I sit foredrag vil han blandt andet diskutere, hvordan AI flytter grænserne for, hvad robotter, droner og andre avancerede automationsteknologier er i stand til, og hvilke konsekvenser det har for både organisationer og mennesker.

Vigtigt at vise en vej frem

Af andre bekræftede talere kan nævnes Jennifer M. Apicella fra Pittsburgh Robotics Network og den danske pumpeproducent Grundfos, som vil fortælle om deres arbejde med at bruge robotter til at sikre bæredygtig fremstilling i fremtiden.

Derudover kan besøgende se frem til mange inspirerende casestudier fra virksomheder, der har haft held med at implementere ny teknologi og derved skabe vækst i deres forretninger.

– Det er vigtigt for os, at vi som en stor europæisk robotmesse viser en vej frem og præsenterer konstruktive forslag til løsninger og casestudier, der kan inspirere andre. Fremkomsten af kunstig intelligens, robotter og droner giver naturligvis dilemmaer og problemer, men disse teknologier har også et enormt potentiale, hvis de bruges rigtigt, siger Michael Helm.

Robothovedstaden Odense

R-24 afholdes den 13.–15 marts 2024. Det er tredje gang, Odense Congress Center er vært for det, der er blevet en af de største robotmesser i Europa. Den tidligere messe, R-22, samlede mere end 5.000 besøgende fra hele verden.

Messen afholdes i Odense, som har udviklet sig til et af verdens førende hubs for robotteknologi med et økosystem af mere end 160 virksomheder og organisationer inden for robotteknologi og droner – herunder robotpionerer som Universal Robots og Mobile Industrial Robots (MIR).

I alt beskæftiger robotindustrien i Odense omkring 3.600 medarbejdere.

Pressefoto.

De seneste nyheder

NIZE equipment styrker sin serviceorganisation

NIZE equipment udvider igen sit serviceteam for at imødekomme den stigende efterspørgsel på teknisk support og driftssikre løsninger i den grafiske industri.
Stefan og Jesper Elitron ny
NIZE equipment styrker sin serviceorganisation

Kodak udsender ny version af deres workflow-software

Kodak har lanceret den nye version 11.5 af Kodak Prinergy Software. I denne version lover Kodak betydelige forbedringer.
PRINRGY11.5
Kodak udsender ny version af deres workflow-software

Nyt produktionssted giver større fleksibilitet

Ny produktionssted har givet en række fordele ifølge ejeren af Sunwarp.dk, Jesper Sølager.
sunwrap_01
Nyt produktionssted giver større fleksibilitet

Nye PPF- og solfilm fra Grafityp

Omega-Shield er navnet på den nye transparente lakbeskyttelsesfilm, der giver langvarig beskyttelse mod stenslag, ridser, stød og kemikalier.
gloss
Nye PPF- og solfilm fra Grafityp

Læs videre

NIZE equipment styrker sin serviceorganisation

NIZE equipment udvider igen sit serviceteam for at imødekomme den stigende efterspørgsel på teknisk support og driftssikre løsninger i den grafiske industri.
Stefan og Jesper Elitron ny
NIZE equipment styrker sin serviceorganisation

UPM og Sappi ønsker at indgå joint venture

UPM og Sappi har underskrevet en ikke-bindende hensigtserklæring om at danne et joint venture inden for grafisk papir.
Sappi-UPM
UPM og Sappi ønsker at indgå joint venture

Fiery køber kompetencer inden for tekstilprint

Fiery køber det spanske firma Inèdit Software. Aftalen forventes at styrke Fierys portefølje inden for print på tekstiler.
Toby_Weiss-2023
Fiery køber kompetencer inden for tekstilprint

Mols Print Kompagni i Ebeltoft udvider ejerkredsen

Det er en mand med solid erfaring og indsigt i netop Mols Print Kompagni, som køber sig ind i ejerkredsen.
FritzogKahr
Mols Print Kompagni i Ebeltoft udvider ejerkredsen