Hver gang der konsolideres, dukker nye aktører op

Foto: Peter Nørby
PUBLICERET: 31 January 2024
OPDATERET: 31 January
Fra venstre ses Marcus, Heidi, Kim og Dorte som udgør RR Print.

Etiketmarkedet har været under forvandling og stadigt flere trykkerier er samlet i større enheder.

Det er dog som om, der er nogen, kunder og tidligere trykkeriejere, som ikke synes de passer ind i de nye konstellationer. Derfor dukker der hele tiden nye etikettrykkerier op. Således siger Heidi Graff, indehaver af RR Print som leverer udstyr og forbrugsvarer til især etiketindustrien.

Heidi Graff er uddannet offsettrykker hos Hermann & Fischer. Efter endt uddannelse tog hun job som salgskonsulent hos RR Print, som solgte alt fra avisrotationer til lakker. Efter 10 år overtog hun ejerskabet, først delvist og siden helt, og har nu været i virksomheden i over 30 år.

– Vi solgte nærmest alt til den grafiske industri dengang og gør det for så vidt stadig, dog er vores fokus i dag meget rettet mod etiketmarkedet, som står for op mod 75% af vores omsætning, siger Heidi Graff.

Interessen for etiketmarkedet blev vakt under finanskrisen, hvor der var behov for at se i nye retninger. Heidi Graff fortæller, at det lidt overraskende viste sig, at meget af den viden de havde og de løsninger de kunne tilbyde, faktisk kunne løse flere konkrete problemer i etiketbranchen.

– Vi har gennem årene opbygget både en stor viden om blandt andet lakker og coatings og ikke mindst, hvordan de bedst applikeres. Derudover har vores koncept, med altid at have alternativer, gjort, at vi har et kæmpe netværk vi kan trække på, når vi skal løse en opgave. Vi tror nemlig ikke, at der er nogen der er verdensmestre i alt, derfor har vi mange leverandører og alternativer til næsten alle produkter.

Heidi Graff har været i RR Print i over 30 år og de sidste godt 20 år som indehaver.
For mange etikettrykkerier har for meget nedetid

Hvis man følger Heidi Graff og RR Prints nyhedsbreve og sociale medieopslag ved man, at hun er meget optaget af at styrke effektiviteten hos kunderne. Noget af det, der går hende mest på er, at rigtig mange flexotrykkerier har maskinerne til at stå stille i op mod halvdelen af arbejdstiden.

– Det skyldes blandt andet den manglende standardisering i branchen. Der er for meget gætværk og derfor bruges der al for meget tid på at prøve sig frem. Og hver gang et forsøg mislykkes, skal du rense farve af og enten blande en ny farve eller skifte en aniloxvalse. Alt det tager tid. Det er dog som om, at det er et accepteret vilkår. Men du tjener altså ikke penge mens maskine står stille, siger hun.

Hos RR Print har de eget farveblandingslaboratorium til UV og LED flexofarver. Her blander de specialfarver til trykkerierne, men det er altid under et sæt givne forudsætninger: Hvilket medie skal farven køres på og med hvilken type aniloxvalse? Så blander de farven til det og så virker det med garanti, men kun til den kombination.

Ellers er hun stor fortaler for at anvende ECG-farver (Extended Color Gamut), hvor man i stedet for specialfarver anvender syv standardfarver (CMYK plus Orange, Grøn og Violet). På den måde kan man opnå langt de fleste Pantone-farver og fremfor alt, opnår en betydeligt mere standardiseret produktion, hvor man ikke skal skifte farve og valser hele tiden. Og som Heidi Graff siger:

– Ja, der vil stadig være en kulør hist og pist, du ikke kan ramme 100%. Men det kan du heller ikke med alle de farver, du selv blander. Og du kan heller ikke ramme alle kulører i digitalt. Så lad være med at brokke dig over det. Bare se at komme i gang med standardiseringen.

Et marked under forandring

I dag er markedet domineret af etiketgrupperne All4Labels, Asteria Group, CCL Labels, MCC og Optimum Group Nordic, der har købt en række af danske etikettrykkerier. Nogle er samlet i større enheder og andre har bevaret deres selvstændige opsætning, som en del af en større gruppe. Men som nævnt i indledningen er det som om, at der hele tiden dukker nye aktører op. Heidi Graff siger:

– Jeg tror det sker fordi, der er kunder og etiketfolk som af den ene eller anden grunden ikke finder sig til rette i de nye konstellationer, og så opstår der en mulighed for at starte noget nyt. Det kan være som en helt selvstændig etiketfabrikation eller som en del af et større grafisk set-up, hvor der også tilbydes mange andre grafiske produkter.

Heidi tror, at det både handler om at føle sig værdsat som kunde, hvilket kan være en udfordring, hvor der er tale om store organisationer og små kunder. En anden årsag er, at nogle kunder ikke kommer som traditionelle etiketkunder men som brands, der har brug for mange forskellige ydelser og ser en fordel i at samle alt hos én producent.

Vil den udvikling fortsætte?

– Ja, det tror jeg. Og dem som laver mest ’larm’ vil siden hen blive opkøbt af en af de dominerende kæder. Men en forudsætning er, at de har vist sig levedygtige og at de har flexo- og konverteringsudstyr til rådighed, svarer Heidi Graff.

Teknologiske forandringer

Hvilke teknologiske landvindinger har mest betydning lige nu?

– Der har siden den seneste energikrise været en markant vandring fra UV mod UV-LED trykfarver. Energiomkostningerne er pludselig blevet meget væsentligt med stigningerne i energipriserne. Det har rykket lidt rundt på markedet.

Heidi fortæller også, at der har været en betydelig udvikling i anvendelsen af lakker, både til funktionelle og dekorative formål.

– Det har været en udvikling, der har været i gang noget tid, men fx under Corona-krisen skulle der blandt andet udvikles lakker, der kunne holde til meget lave kuldegrader, sidenhen har miljøhensyn betydet en masse for erstatningen af fx PE (Plast) i forskellige emballager, som i stedet skal anvende barrierelakker og så er lakker i forbindelse med dekoration blevet meget populære. Fx High-Build lakker som kan skabe struktur på materialer uden at anvende serigrafi eller prægning.

– Og så lyder det måske banalt, men digitalt etikettryk har selvfølgelig også haft en stor betydning. Udover i sig selv at være et marked i vækst, så betyder det også, at vi er tvunget til at se på den traditionelle flexoproduktion på en ny måde. Og det viser sig jo, at der kan gøres meget for fx at gøre omstillingstiden meget mere effektiv, siger Heidi Graff afslutningsvis.

De seneste nyheder

NIZE equipment styrker sin serviceorganisation

NIZE equipment udvider igen sit serviceteam for at imødekomme den stigende efterspørgsel på teknisk support og driftssikre løsninger i den grafiske industri.
Stefan og Jesper Elitron ny
NIZE equipment styrker sin serviceorganisation

Kodak udsender ny version af deres workflow-software

Kodak har lanceret den nye version 11.5 af Kodak Prinergy Software. I denne version lover Kodak betydelige forbedringer.
PRINRGY11.5
Kodak udsender ny version af deres workflow-software

Nyt produktionssted giver større fleksibilitet

Ny produktionssted har givet en række fordele ifølge ejeren af Sunwarp.dk, Jesper Sølager.
sunwrap_01
Nyt produktionssted giver større fleksibilitet

Nye PPF- og solfilm fra Grafityp

Omega-Shield er navnet på den nye transparente lakbeskyttelsesfilm, der giver langvarig beskyttelse mod stenslag, ridser, stød og kemikalier.
gloss
Nye PPF- og solfilm fra Grafityp

Læs videre

Nyt produktionssted giver større fleksibilitet

Ny produktionssted har givet en række fordele ifølge ejeren af Sunwarp.dk, Jesper Sølager.
sunwrap_01
Nyt produktionssted giver større fleksibilitet

GRC/Trykstuen finder nye rammer for fremtidig udvikling

Det er Hernings ældste grafiske virksomhed, Ulla de Wolff står bag – og som hun har tænkt sig at videreføre i mange år endnu.
GRC_01
GRC/Trykstuen finder nye rammer for fremtidig udvikling

Salling Group fremstiller selv butiksmateriale i lange baner

I mere end 40 år har Salling Group internt fremstillet butiksudsmykning og reklamer. Siden 2016 har den været 100% digital.
salling_01
Salling Group fremstiller selv butiksmateriale i lange baner

Sign Service satser på arkitekturfolie

Arkitekturfolie er et andet ord for interiørfolie, men signalere et bredere anvendelsesområde, fortæller Benny Eriksen, indehaver af Sign Service.
arkitekturfolie_01
Sign Service satser på arkitekturfolie