Så enkelt er budskabet fra både Forbrugerombudsmanden og Carsten Bøg, som er direktør for ESG og bæredygtig udvikling i brancheorganisationen GRAKOM.
Der er en stor opbakning til, at anprisninger om bæredygtighed samt klima- og miljøbevidsthed skal underbygges af dokumentation, fortæller Carsten Bøg, som i mange år har været bannerfører for forskellige klima- og miljømærker. Netop mærker som fx Svanen, Blomsten, FSC og klimaberegningssystemet ClimateCalc har da også vundet stor udbredelse i GRAKOMs medlemskreds, når det kommer til dokumentation af miljø- og klimaanprisninger. Alligevel oplever han, at flere bliver overrasket over, hvor nidkært anprisninger, hvor begrebet bæredygtighed indgår i markedsføring, skal følges til dørs af et betydeligt ”tungere” dokumentationsarbejde, hvis man ikke skal have ørerne i maskinen. Han siger:
– Selv om jeg oplever forståelse hos virksomhederne, når vi siger, at tiltag, som fx affaldssortering og energibesparelser alene er langt fra skiven, når det kommer til at anprise produktet som bæredygtigt, så oplever jeg både en vis forbavselse og måske også lidt resignation, når vi fortæller hvad der egentlig skal til for at kunne bruge bæredygtighed i markedsføringen.
Her gælder det nemlig at en række forhold som menneske- og arbejdstagerrettigheder samt andre virksomhedsforhold skal være vurderet og dokumenteret, ligesom der skal foregå en række kontinuerlige og udviklende aktiviteter i virksomheden med henblik på forbedringer. Den alt overvejende pointe er at tilstande ”Bæredygtigt” ikke findes. Der altid ligger en forbedringsmulighed bag det næste hjørne. Så hvis tanken overhovedet falder på brug af begrebet ”bæredygtighed”, så skal min anbefaling være at bruge begrebet relativt så aktiviteter, som at minimere sit energiforbrug eller reducere sit spild, er en del af processen mod et mere ”bæredygtigt” produkt.
Virksomheder har følt sig presset af at ”bæredygtig” bruges i flæng og i den grad er blevet udvandet. I sin oprindelige betydning, som beskrevet i Brundtland-rapporten, betyder det, at bæredygtig udvikling defineres som en udvikling, der opfylder nutidens behov uden at kompromittere fremtidige generationers evne til at opfylde deres behov. Det er ret skrappe krav og kræver blandt andet et grundigt kendskab til hele produktkæden for alle parametre indenfor bæredygtighed.
– Det er omfattende og særdeles krævende at dokumentere og derfor er anbefalingen, at man lader være med at anprise sit produkt som bæredygtigt. I øvrigt kan jeg anbefale dykke lidt mere ned i begrebet bæredygtighed i ”Når kunden spørger til bæredygtighed” som findes på grakom.dk, siger Carsten Bøg.
Nyt EU-direktiv om ”grønne anprisninger”
Carsten Bøg fortæller, at EU arbejder med et nyt direktiv, der hedder Green Claims. Det ligger i udkast og er en ret præcis beskrivelse af retningslinjer for markedsføring af ”grønne anprisninger”.
– Jeg må indrømme, at jeg er meget begejstret for det udkast der ligger. Det er både ret instruktivt, og pålægger både EU-kommissionen og medlemslandene at forholde sig til de forskellige klima- og miljømærker. Der lægges i udgangspunktet op til, at kun mærker der medtager hele livscyklus, samt vægter de enkelte forhold i livscyklussen, kan anvendes i fremtiden i EU.
Der er, ifølge EU-kommissionen, flere end 200 aktive miljømærker, der ikke lever op til dette krav. Så Carsten Bøg ser det nye direktiv som en gamechanger. Det bliver, i hvert fald indledningsvis, en ret eksklusiv gruppe, der kan opnå disse certificeringer. Men han er overbevist om, at danske grafiske virksomheder står ret godt stillet i dette billede.
Hør mere på Emballagedagen her.
