Intergrafs og NOPAs (Nordic Print Association) årlige Print Matters for the Future-konference belyste den seneste udvikling inden for de forskellige trykmarkeder. Andre emner var AI-udvikling og trykkeriernes miljøansvar.
Print Matters for the Future-konferencen fandt sted den 9. juni i Riga i Letland. Arrangementet gav indsigt i den seneste udvikling inden for forskellige print- og emballagemarkeder og tiltrak mere end 110 deltagere fra den globale og europæiske printindustri.
Miljø og bæredygtighed
Et tema, der gennemsyrede de fleste af oplæggene på konferencen, handlede om bæredygtighed og miljøansvar i trykkeribranchen. Nogle af dagens talere præsenterede innovative metoder til at reducere det CO2-fodaftryk, som er forbundet med printproduktion.
Johannes Helmberger fra den store tyske weboffsettrykker Niedermayr fortalte, hvordan de har grebet denne udfordring an:
– Sæt klimamål for virksomheden, fjern ineffektiv produktion, reducer emballagemængden og skift til udvalgte leverandørkæder med fokus på miljøvenlighed. Invester for at reducere energibehovet og skift til e-mobilitet i produktionen.
Bedre bæredygtighedsarbejde fører til bedre performance i forretningsdriften, opsummerede han.
Professioner i fare
Diskussionen om avanceret kunstig intelligens (AI) – hvor AI skaber unikke billeder og tekster – var endnu et varmt emne. Hvordan påvirker det den grafiske industri?
Ivs Zenne, lektor ved det lettiske kunstakademi, fik et spørgsmål fra publikum om, hvordan professioner som tekstforfattere, fotografer og grafiske designere vil blive i fremtiden. Hans analyse er, at de dygtige, der kan samarbejde med teknologien, vil der stadig være plads til, mens den brede gruppe, der beskæftiger sig med ”rugbrødsarbejde” vil forsvinde på sigt.
– Virksomhederne bør på den ene eller anden måde bør omfavne AI og ikke komme bagud, for det er utvivlsomt sådan, at ellers vil andre virksomheder, der vælger at arbejde med den nye teknologi, være et skridt foran.
Sådan udvikler printmarkedet sig
Åbningsdelen af konferencen blev leveret af Sean Smyth, konsulent for analysefirmaet Smithers. Hans rapport om printmarkedet frem til 2028 omfattede udviklingen i forskellige markedssegmenter for tryksager med fokus på kommerciel trykning.
Han indledte sin tale med at understrege, at tryksager stadig er et kraftfuldt medie, når det gælder om at trænge igennem den digitale ”støj”.
– Den globale trykindustri er i forandring og har meget at forholde sig til. Den største såkaldte megatrend er uden tvivl spørgsmålet om bæredygtighed, siger han, men han nævner også andre tendenser som skiftende mikro- og makroøkonomi, geopolitiske risici og demografiske ændringer som aldersændringer i befolkninger og forbrugeradfærd. Teknologiudvikling er en anden. Digitalprint vokser og printkvaliteten er forbedret, og efterbehandlingen er også blevet mere automatiseret og effektiv. Teknologiudviklingen i et bredere perspektiv foregår i et rasende tempo.
– Vi er i en geopolitisk storm, siger han og nævner krige, flygtningekriser, klimaforandringer, energikriser, inflation og stagflation. Men samtidig er den geopolitiske situation mere sikker i 2023, end den var for et år siden! Siger han.
Hvordan udvikler printmarkedet sig så?
– Hele det samlede printmarked er stigende, og det stiger markant, siger han.
Det, der viser en nedadgående kurve, er publikationer, aviser og magasiner. Transaktionsprint er også faldende, men marginalt forbliver A4-print på et stabilt niveau.
Digitaltryk har en fordel
På den positive side nævner han begivenheden Hunkeler Innovation Days, hvor det tydeligt blev demonstreret, at inkjet-kvaliteten er blevet forbedret på bestrøget papir. Hertil knytter sig også en mere innovativ og automatiseret efterbehandling. Som følge heraf flyttes de tidligere analoge job til inkjet-maskiner.
– Alt kan meget nemmere automatiseres, når det er digitalt. Det bidrager til mindre serier og fører til mindre spild og mindre miljøbelastning, siger han.
Digitaltryk ser ud til at have en fordel, når det kommer til miljøvenlighed, når man sammenligner det med konventionelt tryk, hvor trykpladernes aluminium er den største miljøsynder. Værdien af at investere i digitalprint er blevet meget større, da det nu kan matche både kvalitet og pris. Større printmængder bliver også mere almindelige, og her er inkjet et skridt foran toner.
Tonerteknologi er mere begrænset end inkjet, som har større muligheder for at printe på forskellige medier, og i mange forskellige formater, heriblandt storformat.
Udvikle emballageforretningen
Han rejste også spørgsmålet om, hvorvidt løsningen for trykkerierne er at finde nye forretninger ved fx at træde ind på emballage- og etiketbranchen. Emballage-boomet er tydeligt og har haft ekstra stor betydning, ikke mindst under pandemien.
Sean Smyth er ikke helt overbevist og løftede en advarende finger. Han mener, at det er vigtigt at forstå, at emballagetryk er en niche, med fokus på specifikke brancher. Han understregede, at den største del af al emballage kommer uden tryk, det ses for eksempel, når det kommer til e-handelsemballage. På den anden side er personaliserede emballageprint ekstremt kraftfuldt for en virksomheds kommunikation.
Recession og personaleomkostninger
En undersøgelse fortalte, at et overvældende flertal af deltagerne i undersøgelsen ser tendenser til recession. Det svarer til 57,4 procent. Det, der bekymrer trykkerierne mest, er øgede personaleomkostninger og at kunne fastholde væksten. Planen, de har i 2023 for at øge væksten, er hovedsageligt at hæve priserne, kontrollere deres omkostninger mere effektivt og øge produktiviteten gennem kapitalinvesteringer.
Godt 60 procent angiver, at de vil investere i hardware og software i 2023 og planlægger at geninvestere mellem 1 og 4 procent af deres omsætning i år. Størstedelen af de civile trykkerier oplyser, at de primært investerer i workflow- og inkjet-løsninger samt efterbehandling. Skiltemagere investerer i e-handelsløsninger og storformatmaskiner med inkjet-teknologi. Serigrafi- og profilvirksomheder melder også ud, at e-handelsløsninger er det næste de vil kaste sig over, men også tekstiltryk via DTF-overførsel.
