Horizon viser fuldautomatisk pakkeløsning på Interpack

PUBLICERET: 12 May 2023
OPDATERET: 17 May
Global Market & Business Development manager, Mr. Yasuo Taketsugu sammen med administrerende direktør for Horizon Nordic, Paul Jakobson foran deres Buckle Folder AF-408F. Foto: Søren Winsløw.

Horizon er kendte for deres efterbehandlingsløsninger til især bog- og hæfteproduktion. Men deres stærke fokus på digitalisering og automatisering har bragt nye muligheder med sig.

Derfor burde jeg måske heller ikke have været helt så overrasket, da jeg så dem have en stand på emballagemessen Interpack i Düsseldorf. Her stillede de op med en fuldautomatisk pakkeløsning med ikke mindre end to robotter.

Løsningen, som de kalder Flexible Package Stacker (SPL-300L), består af en stacker, der på messen stakkede brune papirposer, som efterfølgende blev banderoleret, afleveret i et udlæg, hvor en tre-akslet Omron robotarm med sugekopper samlede de banderolerede poser op og lagde dem i en transportkasse. Når kassen var fyldt, løftede Horizons Autolifter transportkassen væk fra påfyldningen og kørte den til en ny destination i produktionen. Uden menneskelig indblanding.
På messen kørte robotten af gode grunde bare mellem udlægget og ilægningen.

Hele Flexible Package Stacker-løsningen, hvor Omron robot-armen er ved at samle en banderoleret pakke op og lægge den i transportkassen. I forgrunden venter Horizons Autolifter på, at kassen bliver fyldt, så den kan bringes videre i processen. Foto: Søren Winsløw

Autolifteren er en kombination af to robotter, hvor øverste del er udviklet af Horizon selv. Den kan registrere, når transportkassen er fyldt, trække den ud af udlægget og hæve eller sænke sin position, så den fx kan sætte fra på en palle. Den underste del er en transportrobot udviklet af et eksternt robotfirma. Den sørger for at Autolifteren kan flytte sig og bringe varerne derhen, hvor de skal bruges.

Paul Jakobson, som er chef for Horizon Nordic, var på messen og fortalte, at han ser en mulighed for mange mindre virksomheder i både den grafiske verden og emballageindustrien, kan have glæde af denne type automatisering. Han siger:

– Vi ser en stigning i behovet for at kunne håndtere mange, men små oplag. Både i det grafiske men så sandelig også inden for emballage produktion. Derfor bruger vi messen til at vise, hvad vi kan og til at se, hvor stor interessen måtte være.

Det var med stor entusiasme, at Yasuo Taketsugu demonstrerede Flexible Package Stacker SPL-300L. Foto: Søren Winsløw
Der er stadig brug for indstikssedler

Selvom EU er ved at åbne for, at indstikssedler kan digitaliseres, så er der endnu en stor efterspørgsel efter dem til især farmaceutiske produkter, men også pleje- og kosmetikprodukter.

Derfor havde Horizon også medbragt deres seneste lomme falsemaskine, Buckle Folder AF-408F. Med 4 x 4 lommer og to knivfalse (Knife Unit KTU-40) er den født til at lave indlægssedler på meget tyndt papir.

Det, der gør den særlig interessant for mange firmaer er, at næsten al indstilling udføres automatisk. Der betyder, at omstillingstiden er på ganske få minutter, hvor det tidligere kunne tage op til en time, at omstille en falsemaskine.

Et af trickene er, at der sidder en måler på maskinen, hvor man måler papirets tykkelse. På den måde ved den, hvordan de enkelte valser skal stilles efterhånden som papiret bliver tykkere og tykkere på grund af falsene.

Indstillingen af længden på falselommerne sker ved at angive papirets format samt hvilken type fals du ønsker ud fra et sæt skabeloner. Når de er valgt, stiller maskinen selv alle parametre elektronisk. Ingen manuel justering.

For at sikre en god falsning, har Horizon en såkaldt water-creasing funktion, hvor papiret påføres en lille mængde vand, der hvor det skal falses. Det gør, at papiret nemmere bukker og holder bukket, når det kommer ud ad maskinen. Det er en særdeles praktisk funktion for papir, der er falset mange gange og skal pakkes i en lille æske.

Læs videre

Canon hæver barren inden for storformatprint

Med tre nyheder viser Canon deres fleksibilitet inden for storformatprint på FESPA-messen.
Canon_dk_01

Ricoh står på DTF-toget

Til manges overraskelse har Ricoh valgt 100% fokus på tekstiltryk på FESPA-messen, hvor de præsenterer to helt nye produkter.
Ricoh_01

Hurtig udskrivning med ny DTG-printer

Den er op til 25 procent hurtigere, er udstyret med en helt ny farve og har en markant bedre opløsning end sin forgænger.
Epson-Fespa_01

Glitrende akrylplader af genbrugt materiale

Green Cast Galaxy er et nyt udvalg af støbte akrylplader fremstillet med 100% genanvendt akryl, der kombinerer PMMA´s egenskaber med en særlig glittereffekt.
green_cast_01

De seneste nyheder

Simon Manley vinder World Wrap Masters

På FESPA-messen blev der over to dage kæmpet hårdt og I de sidste timer inden FESPA-messen lukkede gav han sit yderste og gik helt til tops.
wwm_01

Nize Equipment sætter fokus på kundeoplevelsen

Med oprettelsen af en helt ny stilling, har Nize Equipment sat det skarpe lys på on-boarding af især nye kunder.
nize_fespa_01

Canon hæver barren inden for storformatprint

Med tre nyheder viser Canon deres fleksibilitet inden for storformatprint på FESPA-messen.
Canon_dk_01

Ricoh står på DTF-toget

Til manges overraskelse har Ricoh valgt 100% fokus på tekstiltryk på FESPA-messen, hvor de præsenterer to helt nye produkter.
Ricoh_01