Fra blanketrotation til storformat

PUBLICERET: 8 May 2023
OPDATERET: 8 May
Michael Bech er glad for de kompetencer og det udstyr de har fået i den nye opsætning. Foto: Søren Winsløw

Det er omkring to år siden, at Dantryk købte 2R Grafisk i Randers. Det blev starten på en større rokade der betød, at Dantryk Randers, som 2R Grafisk kom til at hedde, i dag fremstår som et 100% digitalt trykkeri med en fifty-fifty fordeling mellem digitalt accidenstryk og storformatprint.

Michael Bech, som ejede 2R Grafisk, er nu en del af ejerkredsen i Dantryk og er produktionschef i Dantryk Randers, hvor Brian Pape er afdelingsleder. Michael Bech fortæller:

– Udover at vi flyttede vores rotationsmaskiner fra Randers til Hurup, så skulle vi også flytte en storformatafdeling (Mercoprint Digital) fra Aarhus til Randers. Heldigvis kunne vi fastholde de fleste medarbejdere (dog ikke rotationstrykkerne) og samtidig lykkedes det at flytte samtlige medarbejdere fra Mercoprint Digital med til Randers.

– Det siger sig selv, at det var en udfordring, men begge grupper har taget det utrolig godt og i dag er integrationen fuldbragt.

Michael Bech er særlig glad for, at det er lykkedes at fastholde medarbejderne og at de indbyrdes har været gode til at opkvalificere hinanden.

– Vi vidste absolut ingenting om storformatprint i Randers, men jeg må sige, at de har været meget dygtige til at dele ud af deres viden og de ”gamle” Randers-medarbejdere har været gode til at suge til sig.

En lettelse at blive en del af en større organisation

Michael Bech mener, at det var en lettelse at træde ind i Dantryk-gruppen. Blanketrotation var et presset marked med stor fokus på pris og alt for meget administration.

– Nu er det meste administrative samlet i Hurup, og det er dejligt at kunne koncentrere sig om produktionen, indrømmer Michael Bech.

– Vi har set tiden lidt an for at se, hvordan kunderne reagerede. De fleste rotationskunder er flyttet med til Hurup og de kunder vi har her i Randers på accidenstryk, har taget vores nye storformattilbud til sig. Vi har også fastholdt en stor del af kunderne fra Mercoprint Digital, så vi er godt tilfredse som landet ligger, siger Michael Bech

Optimismen er tilbage

Michael Bech lægger ikke skjul på, at efteråret 2022 var hårdt. De stærkt stigende energipriser tog meget af luften ud af efterspørgslen. De gik og håbede, at krigen vil få en ende. Dels af hensyn til de involverede, men også så markedet kunne finde sig selv igen.

Men selvom krigen raser videre, så er det som om, at markedet er ved at finde sig selv. Ifølge Michael, så løsnede det op i februar og det er hans bedste vurdering, at alt det de tabte i efteråret, er vundet ind igen i årets første måneder. Så nu tør de igen tro på fremtiden.

De har fortsat en stor digital accidensproduktion i Randers som blandt andet udføres på deres to iGens. Foto: Søren Winsløw
Tiden er kommet for nye investeringer

De har fem digitale printere hos Dantryk Randers, hvoraf to er Xerox iGens. Dertil har de en efterbehandlingsafdeling, hvor de blandt andet kan limindbinde bøger.
I storformatafdelingen har de en rulleprinter, en flatbedprinter og et digitalt skærebord. De er 10 ansatte i Randers og udgør samlet set ca. en fjerdedel af organisationen Dantryk. Michael Bech mener, at tiden er kommet til at overveje nye investeringer på storformatsiden.

– Vi har lidt en flaskehals omkring storformatprint, hvor vi ofte er nødt til at køre to-holdsskift for at nå det hele. Det kigger vi på, om vi kan investere os ud af dette, siger han.

Han påpeger, at det ikke kun handler om printhastighed, men også om, hvor hurtigt man kan skifte job. De har mange job igennem hver dag og kan der barberes noget af indstillingstiden, vil det have en stor effekt.

Dantryk Randers er hovedsageligt underleverandør til andre grafiske virksomheder, brokere og bureauer.

Om Dantryk

Dantryk er en grafisk virksomhed forankret i Hurup Thy men med afdelinger i både Randers og Fredericia. Firmaet er stiftet i 1909 som bogtrykkeri og har blandt andet beskæftiget sig med avisproduktion. I 1980’erne købte de deres første blanketrotationsmaskiner, hvilket blev en stor succes – som de fortsat excellerer i. I dag har de offsettrykkeri i Hurup, digital- og storformatafdeling i Randers og et salgs- og rådgivningskontor i Fredericia. Dantryk ejes af søskendeparret Dorte Eriksen og Peter Andersen, samt Michael Bech.

Bøger er et af deres specialer. Foto: Søren Winsløw

Læs videre

”Enhver investering fører nye opgaver – og kunder – med sig”

Inden for relativt få måneder, har Dystan-Rosenberg investeret i en ny UV-LED storformatprinter, et digitalt skærebord og en polystyren-skæreplotter.
dyro_01

Flot 3. plads ved European Wrap Masters

Danske Filip Sørensen havde taget turen ned til München for at deltage i European Wrap Masters i forbindelse med FESPA -messen. Det kastede en 3. plads af sig.
ewp_01

Fleksibilitet og gode alliancer er nøglen for Grafisk Forum

Grafisk Forum i Horsens startede som et fælles offsettrykkeri, men er dag er de et full-service grafisk handelshus med egen digitalproduktion og efterbehandling.
GrafiskForum_01

Nordsign: Vi faciliterer bare god produktion

Nordsign er et dansk produktionsselskab, der tilbyder især soft signage, flag og bannere i et B2B-koncept.
systue damer

De seneste nyheder

Simon Manley vinder World Wrap Masters

På FESPA-messen blev der over to dage kæmpet hårdt og I de sidste timer inden FESPA-messen lukkede gav han sit yderste og gik helt til tops.
wwm_01

Nize Equipment sætter fokus på kundeoplevelsen

Med oprettelsen af en helt ny stilling, har Nize Equipment sat det skarpe lys på on-boarding af især nye kunder.
nize_fespa_01

Canon hæver barren inden for storformatprint

Med tre nyheder viser Canon deres fleksibilitet inden for storformatprint på FESPA-messen.
Canon_dk_01

Ricoh står på DTF-toget

Til manges overraskelse har Ricoh valgt 100% fokus på tekstiltryk på FESPA-messen, hvor de præsenterer to helt nye produkter.
Ricoh_01