Printech og GrafiskRep indgår samarbejde

PUBLICERET: 2 March 2023
OPDATERET: 6 March
Som et håndgribelige bevis på det nye samarbejde kan Henriette Larsen og Carsten Hansen konstatere, at Lars Notlev er blevet certificeret Riso-servicetekniker. Foto: Søren Winsløw

For at styrke serviceorganisationen og i højere grad kunne tilbyde kunderne faste serviceaftaler har forhandleren af grafisk udstyr Printech og servicefirmaet GrafiskRep indgået en samarbejdsaftale.

Samarbejdet er ikke nyt, men har eksisteret i det små siden Lars Notlev etablerede GrafiskRep i 2019.

– I begyndelsen købte Lars flere af sine reservedele igennem os, og gradvist har vi kunne se en fordel i at udbygge samarbejdet, fortæller Henriette Møller Larsen som ejer Printech sammen med Carsten Hansen.

Hun fortæller, at de har tre andre teknikere tilknyttet på freelance-basis og på den måde har dækket hele landet godt. Men det har været vigtigt for dem, at få Lars Notlev med i folden.

– Dygtige teknikere hænger ikke på træerne, og du kan ikke bare lige uddanne en tekniker, som kan arbejde på tværs af en række forskellige maskintyper og mærker. Den viden, han ligger ind med, er summen af mange års arbejde med både printere og efterbehandlingsudstyr, siger Carsten Hansen.

Gang i salget igen

Printech er lige kommet hjem fra Sign Print & Promotion-messen i Oslo med en overraskende god oplevelse i bagagen.

– Måske var vores forventninger heller ikke så store, men det var en rigtig fin messe med en masse beslutningstagere. Og man skal huske, at i Norge skal de besøgende ofte rejse flere hundrede, ja måske tusindvis af kilometer for at komme til messe. Men det gjorde de, og det var de rigtige der kom, fortæller Carsten Hansen, som også siger, at det var lidt af en indskydelse, men det var som om, at timingen og stemningen bare var den rigtige.
De fik faktisk solgt en Vivid Veloblade med software på messen, så det fik han ret i.

Efter pandemien har Printech haft godt gang i salget af inetop den digitale stanse- og skæremaskine Vivid Veloblade. Den ligner på mange måde de andre stanse- og skæremaskiner i det segment, men har en helt unik feature, der gør at den alligevel skiller sig ud. Den kan montere dobbeltklæbende tape i processen, så hvis man fx skal fremstille et mindre oplag af æsker, så kan de samles umiddelbart efter at de tages ud af maskinen. Carsten Hansen oplyser, at de har solgt en god håndfuld af disse maskiner det sidste år, hvilket til dels også skyldes den software som kan købes til maskinen og som bl.a. har et bibliotek med tusindvis af æskeskabeloner lige til at bruge.

Inkjet vokser de kommende år

Også den inkjet-baserede arkprinter Riso Comcolor er gået hen og blevet en succes. Salget af maskiner er tocifret og lidt overraskende er den, på det danske marked ellers lidt ukendte maskine, gået hen og blevet et hit på flere kreative uddannelsesinstitutioner.

– Riso-print er faktisk et begreb i kunst- og designverdenen, fordi Riso har udviklet nogle maskiner, der på mange måder minder om digital serigrafi. De anvendes ofte på kunst- og designskoler og derfor er Riso et forholdsvis kendt brand i dette segment, forklarer Henriette Larsen.

At det går godt for salget af netop denne inkjet-printer ser Carsten Hansen også som udtryk for, at markedet er ved at forstå fordelene ved inkjet og at ulemperne efterhånden er ikke-eksisterende.
– Til forskel fra en tonerprinter er der nærmest ingen elektronik inde i sådan en maskine. Den er hurtigere, kræver næsten ingen varme og har bl.a. derfor næsten ikke noget strømforbrug. Så efterhånden som de store leverandører (Canon, Ricoh, Kodak m.fl.) får udbredt budskabet, så tror jeg også, at vi vil se en markant stigning i salget af de mindre inkjet-printere, siger Carsten Hansen.

Inkjet-servicetekniker

Selvom Lars Notlev har en omfattende erfaring med efterbehandlingsudstyr (og i øvrigt har været servicetekniker hos Xerox), så har det nye samarbejde, og den forventede stigning i salget af Riso-maskiner, også betydet, at han skulle sætte sig ind i et helt nyt område.

Således har Lars Notlev netop været på kursus hos Riso i England for at uddanne sig som servicetekniker på deres inkjet-printere. Med sit nye certifikat i hånden, kan han nu tage sig godt af de nuværende og kommende Riso-kunder plus alle de andre kunder med efterbehandlingsudstyr.

De seneste nyheder

HP med nye løsninger til små og mellemstore virksomheder

HP udvider nu sin Latex-portefølje med lanceringen af de nye HP Latex 730 og HP Latex 830-printere – den nyeste generation af HP’s vandbaserede storformatløsninger.
HP Latex

Paul Jenkins og adventskalendere er blandt nyhederne i Packnorth Award

Dørene er åbne for tilmeldinger til Nordens største emballagekonkurrence, Packnorth Award.
Screenshot

Epson øger produktiviteten med 23%

Epson lancerer SureColor S7100, som er den seneste tilføjelse til deres nye generation af storformatprintere.
SC-S7100

Ricoh præsenterer stor alsidighed på FESPA

Industrielle løsninger og viden i fokus på årets branchemesse.
RICOH-Pro-D1600-FESPA

Læs videre

Prinfo får ny partner

Som et led i eksekveringen af deres strategi udvider Prinfo kæden med en ny partner.
tarm_prinfo

Fujifilm ekspanderer inden for Print-on-Demand

Fujifilm ekspanderer til flere markeder med en voksende produktportefølje inden for print on demand.
Jet Press

UPM planlægger kraftig kapacitetsreduktion

UPM planlægger at neddrosle sin kapacitet på ubestrøget trykpapir for at tilpasse til en langsigtet efterspørgsel.
UPM_Schongau

Fem nye platesettere fra Fujifilm

Fujifilm lancerer en ny serie Luxel termiske platesettere til offsetpladeproduktion.
Fuji_Luxel