Når den gode stemning bliver en salgsparameter

PUBLICERET: 29 June 2022
OPDATERET: 2 September

Der er en ualmindelig god stemning, når man kommer ind hos BW & Madsen Skilte Reklame i Haderslev. Havde der været dug på bordene, havde det næsten været som at være hjemme i privaten.

Det er tydeligt, at der er en god omgangstone og at man lige aflæser situationen (en samtale eller et koncentreret øjeblik) inde man fx bryder ind i en samtale eller en arbejdsproces. Og så fornemmer man en stor venlighed og hjælpsomhed mellem kollegaerne.

Denne følelse er langt hen ad vejen også det, der er grundlaget for, at virksomheden fortsat klarer sig i markedet. For som den ene indehaver, Henrik Fossum, fortæller, så har de aldrig haft nogen sælger og de bruger praktisk talt ingen krudt på markedsføring, hvis man lige ser bort fra deres facebook-opdateringer. Så fornemmelsen er, at kunderne også værdsætter den gode stemning.

Langvarige relationer

Både Henrik og den anden medejer, Lars Madsen, er udlært hos BW Skilte, som det tidligere hed. Det samme gælder for skiltetekniker Marianne Svensson, der fortsat er i butikken. Lars har efterfølgende haft egen virksomhed under navnet Madsen Print & Skilte. Henrik blev medejer af BW Skilte i 2003 og i 2016 trådte Lars ind i den anden medejerpart og navnet skiftede til BW & Madsen Skilte Reklame. Det er disse nære og langvarige relationer der er grundlaget for, at de føler sig som en familie hos BW & Madsen.

Maria Terp Holt (tv) er dansk Wrap Master og blev den tredjebedste i verdensmesterskabet, så det er en både tryg og stolt Henrik Fossum, der kaster firmaet ud i de store indpakningsopgaver.
Specialister i bilindpakning

Den fjerde medarbejder er Maria Terp Holt. Hun blev for nylig den første kvinde til at vinde en national Wrap Master titel, da hun vandt det danske mesterskabet i april. I starten af juni blev hun nummer tre i World Wrap Master og dermed den tredjebedste bilindpakker i hele verden. Så kvaliteten fejler ikke noget hos BW & Madsen.

De er langt mest aktive inden for bilindpakning og dekorering. Her har de en række større kunder og selvom de ligger i Haderslev kommer de rundt i hele landet for at hjælpe med indpakningen af især vare- og lastbiler. Henrik Fossum fortæller:

– Vi har en del store kunder, som indimellem skal have dekoreret rigtig mange biler. Det er ikke ret længe siden, hvor vi måtte dekorere små 70 varebiler på en uge. De foregik på tre lokationer, men vi måtte også tage weekend til hjælp for at nå det hele.

Henrik Fossum ser store muligheder i fx fræsning af facadebogstaver og kunne derfor godt tænke sig at udvide med et større skære/fræsebord.
Hyggelig beliggenhed

De flyttede ind i de nuværende lokaler i 2008. Det er et gammelt smedeværksted som ligger i en hyggelig gade inde i Haderslev. Her har de et stort og åbent kontor- og produktionslokale samt en hal til indpakning af større biler. Her er dog ikke plads til store lastbiler. De dekoreres hos billeverandøren eller på kundens egen lokation.

De er alle fire skilteteknikere og har egen computer-arbejdsplads. I produktionslokalet har de to storformatprintere, hvoraf de nyeste, en 10-farve Epson SureColor SC80600, står for langt den meste produktion. Den er, ifølge Henrik Fossum, både langt hurtigere og i en bedre kvalitet end den ældre model af andet fabrikat, de har stående.

De har to Graphtec-skæreplottere, to RollsRoller borde, en lamineringsmaskine samt en lille skære- og fræsemaskine i formatet 60 x 80 cm. Henrik fortæller, at han er ret glad for de muligheder den giver, og at han godt kunne tænke sig en større til blandt andet at lave facadebogstaver. Han har kig på et i formatet 120 x 120 cm.

– Vi er et firma med næsten 40 år på bagen. Vi kender hinanden rigtig godt og vi har alle et stort netværk. Det betyder selvfølgelig meget, når kunderne skal finde os. Vi tænker måske ikke så langt frem, men bestræber os på at være gode til det vi gør og behandle kunderne ordentligt. Så vi er overbeviste om, at det nok skal gå alt sammen, slutter Henrik Fossum vores samtale. Den gode stemning er i hvert fald et godt udgangspunkt for både at fastholde både medarbejdere og kunder.

Der er en særdeles god stemning på arbejdspladsen, som smitter af på alt hvad de foretager sig.

De seneste nyheder

J&CO investerer massivt i fremtiden

Med en investering på mere end én million i nye printere satser J&CO på at effektivisere produktionen for at kunne følge med de mange store opgaver, de har fået.
J&CO_01
J&CO investerer massivt i fremtiden

Xerox køber Lexmark

Købet beskrives i en pressemeddelelse som en vigtig milepæl i Xerox' strategiske transformation til at blive en førende leverandør af innovative løsninger til den moderne hybride arbejdsplads.
Xerox-Gil-Hatch-Center-for-Customer-Innovation
Xerox køber Lexmark

Carina Christensen forlader GRAKOM

GRAKOM fortæller i en pressemeddelelse, at adm. direktør Carina Christensen forlader GRAKOM efter bare to år på posten.
carina_grakom
Carina Christensen forlader GRAKOM

– Med vores beliggenhed, skal vi kunne alt!

Det er ejer og daglig leder Tommy Jørgensen som står for udtalelsen om, at de skal kunne alt.
gt_01
– Med vores beliggenhed, skal vi kunne alt!

Læs videre

Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Har man blot en enkelt printer, men mange medier, er det allerede vanskeligt at få samme farver og udtryk på tværs af de forskellige medier. Har man forskellige printsystemer og RIP'er kombineret med forskellige medier bliver det kaos.
rune_01
Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024
Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta
Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01
Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly