Nyt showroom og nye storformat-printere hos Antalis

PUBLICERET: 30 May 2022
OPDATERET: 30 May

I starten af maj flyttede Antalis’ Vejle-kontor ind i nye lokaler på Wittrupvej i Vejle. Her kan de også løfte sløret for deres nye agentur – Vanguard storformat-printere – som er en spændende tilføjelse på det danske marked. Vi kiggede forbi for at høre, hvad de to nyheder kommer til at betyde.

Det er ikke fordi de med de ca. 1.300 m2 har fået mere plads på Wittrupvej, men kvadratmeterne er, ifølge produktchef Erik Hvid, meget bedre udnyttet. Han siger:

– Det er et hus i et plan, som giver en meget bedre sammenhæng mellem de forskellige afdelinger i huset og ikke mindst en meget bedre sammenhæng mellem mødelokaler og demorum. Vi kommer simpelthen til at præsentere os bedre, når vi kan bevæge os ubesværet mellem indgangsparti, demorum og mødelokaler uden at skulle ud på længere vandringer. Og så har vi også fået adskilt lager og demorum, hvilket også giver et meget bedre indtryk.

Med en geografisk placering omtrent midt mellem de to andre afdelinger i Antalis (Holstebro og København) er Vejle-afdelingen et naturligt samlingspunkt såvel internt for medarbejdere som for kunder og partnere. Med det nye, meget store demolokale og de mange lyse og velindrettede møderum er Vejle-kontoret mere end nogensinde velegnet som fælles mødested.

Vanguard passer perfekt ind i porteføljen

Durst meddelte sidste år, at de havde købt det amerikanske firma Vanguard, der fremstiller storformat-printere. Målet var at have et entry-level produkt i det high-end segment, som Durst befinder sig i. Og Durst mener det så seriøst, at de har oprettet et udviklings- og democenter i forbindelse med deres egne fabrikker i Brixen i Italien.

Da Antalis i forvejen er Durst-forhandler var det ikke nogen svær beslutning at tage Vanguard ind i sortimentet også. Alene det, at Durst så ”moderligt” tager produktet under sine vinger borger for en vis kvalitet, som Erik Hvid udtrykker det.

Antalis har i forvejen et sortiment bestående af Durst UV-LED og Dye Sub-printere, HP’s Latex- og Dye Sub-printere, Epson eco-solvent printere med 9 og 10 farver. Så Vanguards UV-LED flatbed-serie passer perfekt ind i porteføljen.

Den nye Vanguard-printer er både nem og betjene og har en fremragende pris versus ydelse forhold, ifølge Per Kyndbøl og Erik Hvid.

Meget ens og dog forskellige

Vanguards storformat-printere var de mest solgte i USA i 2021, fortæller Per Kyndbøl, som ansvar for salget af de nye printere. Den kommer i tre versioner, som prismæssigt bevæger sig fra ca. 500.000 og op til 1,5 mio. De er meget ens i deres opbygning, men adskiller sig på tre væsentlige punkter.

Bordstørrelsen er den samme påVR5D og VR6D som begge kan printe 127 x 250 mens topmodellen VK300D kan printe 157 x 317 cm. De kan alle printe på materiale på op til 10 cm i tykkelsen.

Print-bommen på VR5D er bæltedrevet mens den på de to andre har en elektromagnetisk styring, som giver en friktionsfri og dermed mere stabil bevægelse.

Printhovederne er forskellige på alle tre modeller. På VR5D anvendes Ricohs generation 5 printhoveder, som giver en dråbestørrelse på syv picoliter. VR6D anvender Ricohs generation 6 printhoveder, hvor dråbestørrelsen er fem picoliter og endelig anvender topmodellen VK300D Kyoceras KJ4A-printhoved som går helt ned til 3,5 picoliter.

Ellers er de bygget stort set ens. Det betyder at man forholdsvis frit kan konfigurere dem med alt mellem to og 10 printhoveder. Hvert printhoved har to kanaler og man kan således printe CMYK med bare to printhoveder. Ved at øge antallet af printhoveder kan man øge hastigheden markant og man kan tilføje hvid og lak til paletten.

Hastigheden er naturligvis afhængig af, hvor mange printhoveder printeren er konfigureret med. Derudover printbommen sættes til at køre med henholdsvis 1,2 og 1,8 meter i sekundet. Du kan vælge mellem 2, 4, 8 eller 12 passes og en feathering fra none til strong. Alt spiller en rolle for hastigheden. Tophastigheden er 317 m2 i timen (VK300D), men en realistisk produktionshastighed blev demonstreret på mit besøg og den svarede til 98 m2 i timen.

Der er få og let forståelige knapper i betjeningspanelet

Store forventninger

Både Per Kyndbøl og Erik Hvid har ret store forventninger til salget af Vanguard-printerne, fordi de efter sigende har en ret god pris i forhold til deres ydeevne. Det er en solid maskine som både er relativ simpel i sin konstruktion og samtidig meget nem at betjene. Der er ganske få knapper på selve maskinen som man ret intuitivt anvender til at starte vakuum, vende vakuum, åbne og lukke for registerpinde, blæse printhovederne igennem og tænde for den anti-statiske funktion. Vakuum åbnes og lukkes i seks forskellige zoner med drejehåndtag. Resten styres fra softwaren.

Det er muligt at se topmodellen hos Antalis i Vejle, men allerede i næste uge kan du se hele porteføljen på FESPA i Berlin. Her vil Antalis være hele ugen med fire mand, som blandt andet vil være på Vanguards stand. Andre sælgere vil være på messen i et begrænset antal dage fordelt på Antalis og andre partneres stande.

Læs videre

Servicevirksomhed i stabil udvikling

– En serviceaftale er billigere end et nødudkald og så medvirker den til færre produktionsstop samt længere levetid på dit udstyr, fortæller Lars Notlev.
grafiskrep_01

Rizon 10-robotten vinder Red Dot designpris

"Adaptive robotter!" Hvad er nu det? Det er intelligente robotter, som anvender kunstig intelligens (AI) og andre nye Industri 4.0 teknologier til både at se og føle omgivelserne og på basis af opsamlede input træffe de rigtige beslutninger.
Den adaptive Rizon 10 robot skriver med et konstant tryk på en touchscreen, som løbende bevæges

Print og Medier går sammen med Sign&Print

Efter at have arbejdet tæt sammen i syv år har Print og Medier og selskabet bag Sign&Print, AGI Publishing House, besluttet at lægge sig sammen. Så fremover kommer nyhedsbrevet, hjemmesiden og magasinet Print og Medier til at hedde Sign Print & Pack.
po

Beckhoff Automation viser ny modulær cobot på Automatica 2022

På Automatica 2022 i München i sidste uge tog Beckhoff det ret utraditionelle skridt at vise sin egen cobot - Beckhoff Atro - stadig på et prototype stadium. Det interessante ved Atro er, at det er en modulært opbygget cobot, så brugeren vælger selv - naturligvis afhængig af applikationen - om man vil anvende en 4-, 5-, 6- eller 7-akset robot og om man vil have længere eller kortere arme i hvert led. Det er virkelig noget nyt.
Beckhoffs nye modulære Atro cobot, vist som prototype på Automatica 2022

De seneste nyheder

Skær 50% af de administrative omkostninger

Ca. 40% af omkostningerne ved dine trykordrer er administrative. MultiPress garanterer, at du kan halvere disse omkostninger og fordoble din indtjening.
Multiline_01

Branchen har ikke helt set alle mulighederne – nu får de chancen

Danske ViewNet fremstiller og drifter LED-skærme og informationssystemer til detailhandelen og digitale way-finding systemer til virksomheder og institutioner.
viewnet_01

Bedre flagkonfektionering og kvalitet

Den bedste kvalitet til en konkurrencedygtig pris. Det er, hvad InterFlag ønsker at opnå for alle skiltemagere og flagsælgere i Europa. På Sign Print & Pack vil de demonstrere det.
interflag_02

3M solfilm-certificering er blevet populær

Sign Service har succes med et alsidigt kursus i solfilm, som både handler om teori og praksis.
Benny-solfilm