En igangsætter og en positiv medarbejder er en god kombination

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 23 March 2022
OPDATERET: 23 March

Ole Hansen er en ægte igangsætter. Han kan se muligheder i mange ting. Det kunne han også for mere end 20 år siden i en nøglebar. Så han startede en nøglebar, men hurtigt blev han anbefalet at blive låsesmed i stedet. Så han tog en del kurser inden for låsefaget, og har fået et par gode låsevirksomheder op at stå i Stege og Vordingborg. 

Låsevirksomhederne har også nogle arbejdsbiler, og de skulle dekoreres. Det måtte man da kunne gøre selv, tænkte Ole Hansen og købte en lille plotter, men det var ikke helt nok til at kunne klare dekorationsopgaven, så der blev indkøbt lidt mere udstyr. Og de fik dekoreret bilerne. Så fik han en forespørgsel på at printe nogle fotos. 

Låsesmed Ole Hansen startede Balder Print

– Den opgave kunne jeg vel også klare, fortæller Ole Hansen. 

Men så let var det heller ikke. Printkvaliteten var ikke helt som den skulle være, så der blev indkøbt en Canon fotoprinter, og billederne skulle jo også lige rammes ind, så i dag er der også en indramningsafdeling.

En grafisk tekniker blev ansat

Det var dog ikke Ole Hansen, der selv skulle løse opgaverne, han har nok at se til i låsevirksomhederne. Så der blev ansat en skiltetekniker. Men han valgte at stoppe – næsten fra den ene dag til den anden i efteråret 2021. Så der stod Ole Hansen med en skiltevirksomhed i Stege, der manglede en medarbejder.

I Nykøbing Falster stod grafisk tekniker Mikala Balling i december sidste år pludselig og manglede et job, da den virksomhed, hvor hun var ansat, gik konkurs. Men en Hexis-medarbejder, som kendte området godt, kunne fortælle Mikala Balling, at der i Stege var en fuldt udstyret skiltevirksomhed, der blot manglede en medarbejder, så Mikala kontaktede Ole Hansen, og dagen efter havde hun sit ønskejob.

Det meste af udstyret kendte Mikala i forvejen fra den virksomhed, hun havde været ansat i, så det var ret nemt at komme i gang med opgaverne. Men hun startede dog med at flytte rundt på det hele, så maskinerne kom til at stå mere optimalt, og give bedre arbejdsplads.

En af de første opgaver Mikala udførte, var at designe et logo til Ole Hansens tvillingesønners entreprenørvirksomhed, som også har til huse i samme bygning som Stege Låse og Balder Print , opkaldt efter Ole Hansens sønner, der hedder Balder til efternavn. Men ellers er det en variation af forskellige skilteopgaver, Mikala får produceret. De strækker sig fra roll-ups, plakater, skilte, print på fx T-shirts, muleposer og caps til foliering af døre m.m. og dekoration af biler. Mikala’s egen bil er også selv indpakket.

Kunderne er blandt andet nogle som har fulgt med Mikala fra hendes tidligere arbejdsplads i Nykøbing Falster, og så er Ole Balder rigtig god til at få nye kunder.

Mikala er glad for sit nye job hos Balder Print

– Det er et alsidigt job, og det er fedt, at jeg får lov til at være med til at starte noget op, Opgaverne er varierede. Det kan jeg godt lide. Men jeg ville også gerne have flere opgaver inden for bildekorationer, og vi får lige nu også en del forespørgsler på indpakning af motorcykler. Det er opgaver, jeg rigtig gerne vil arbejde med, fortæller Mikala Balling.

Hvordan tegner fremtiden for Balder Print?

– Inden for de nærmeste par år har vi en eller to ansatte mere, og vi udvider produktionslokalet, når behovet opstår. Pladsen har vi. Og så er jeg jo den type, som gerne ser muligheder, og hurtigt griber til handling. En gang imellem kniber det så lidt med at få det hele planlagt og sat i gang. Men nu har jeg Mikala til den opgave i skiltevirksomheden, fortæller Ole Hansen, som ikke går af vejen for at gribe en chance, når den melder sig, og ofre det, der kræves for at få det til at fungere.

De seneste nyheder

UPM og Sappi ønsker at indgå joint venture

Pressemeddelelse: UPM og Sappi har underskrevet en ikke-bindende hensigtserklæring om at danne et joint venture inden for grafisk papir.
Sappi-UPM
UPM og Sappi ønsker at indgå joint venture

Fujifilm udvider farvepaletten med guld

Fujifilm introducerer guldtoner til deres Revoria SC285S- og Revoria EC2100S-modeller.
5UPER COLOUR Gold Toner 1
Fujifilm udvider farvepaletten med guld

Fiery køber kompetencer inden for tekstilprint

Fiery køber det spanske firma Inèdit Software. Aftalen forventes at styrke Fierys portefølje inden for print på tekstiler.
Toby_Weiss-2023
Fiery køber kompetencer inden for tekstilprint

Mols Print Kompagni i Ebeltoft udvider ejerkredsen

Det er en mand med solid erfaring og indsigt i netop Mols Print Kompagni, som køber sig ind i ejerkredsen.
FritzogKahr
Mols Print Kompagni i Ebeltoft udvider ejerkredsen

Læs videre

Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Har man blot en enkelt printer, men mange medier, er det allerede vanskeligt at få samme farver og udtryk på tværs af de forskellige medier. Har man forskellige printsystemer og RIP'er kombineret med forskellige medier bliver det kaos.
rune_01
Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024
Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta
Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01
Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly