Adobe skipper Pantone-farverne – hvad skal vi også med dem?

PUBLICERET: 7 February 2022
OPDATERET: 7 February

Adobe annoncerede i november sidste år, at fra marts i år vil PANTONE Color Libraries ikke længere være en del af Adobe Photoshop, Illustrator, InDesign, Adobe Color og Adobe Capture.

Der har verseret rygter om at Adobe og Pantone var blevet rygende uenige om licensaftaler for distribution af Pantone bibliotekerne sammen med Adobe Creative Cloud-softwaren. Ifølge Marcie Foster, direktør for brand management og marketing hos Pantone er der ingen kurrer på tråden mellem de to firmaer. Årsagen til fjernelsen er den forældede implementering af PANTONE-biblioteket i Adobes applikationer, hvilket medfører, at mange nyere farver mangler.

Hvad skal vi med Pantone spotfarver i det hele taget?

Mange grafikere spørger sig selv, hvad skal vi med spotfarver? Vi printer altid i CMYK og det meste af vores layout og art direction er til digital publicering og dermed sRGB-farverummet.

Spotfarver har, uanset om de er fra Pantone, NCS eller f.eks. RAL, dog stadig deres berettigelse. Først og fremmest i emballageindustrien. Her er det et vilkår indenfor bl.a. flexotryk, at det ikke er muligt at gengive logofarverne fra de forskellige brand owners ved at blande CMYK-farver. Ved flexotryk er udfordringen både at det er vanskeligt at styre farver sammensat af flere farver, når trykpressen kører 300 til 600 meter i minuttet. Og yderfarver, såsom postkasserød, orange og refleksblå, ikke kan gengives med et CMYK-farvesæt men kræver at trykfarven bliver mikset til den aktuelle farve og dermed optager et af farveværkerne i trykpressen.

Artiklen er skrevet af Rune Eklund, indehaver af DCD, CGSnordic og Center for Grafisk Kvalitet (www.grafiskkvalitet.dk) samt akkrediteret til at ISO certificere grafiske virksomheder. Han er tidligere fagredaktør ved det danske Macworld og arbejder mest med farvestyring og grafisk kvalitetsstyring med alle fra enkeltmands grafiske virksomheder til trykkerier, bureauer, global detailhandel og brand owners.

Giver det mening at bruge Pantone-farver i anno 2022?

Rigtig mange grafikere arbejder i dag næsten udelukkende med webpublicering, måske suppleret at visitkort og messestande, hertil kommer bannere, plakater og bilindpakning.
I denne grafiske virkelighed kan Pantone bibliotekerne stadig give mening. Udfordringen for al arbejde med farver, fra grafiker til kunde over underleverandør (digitalt trykkeri, offset, heatset og avis), er at kommunikere farven sikkert.

Hvis al diskussion om en farve i kæden fra grafiker til kunde over underleverandør skal undgås, uden brug en farvevifte, kræver det at alle i kæden er i besiddelse af nøje kalibrerede skærme af en vis kvalitet. Skal det være helt skudsikkert kræver det certificeret prøvetryk og en betragterboks med standardiseret betragtningslys (5000 kelvin for evaluering af prøvetryk).
Alternativet er at man hos alle i kæden er i besiddelse af en frisk Pantone vifte.

For de som arbejder med digital produktion (og analog offset) med begrænset farverum (CMYK) er det en rigtig god ide at alle i kæden har en Pantone Color Bridge, således at kunde og grafiker kan vælge farver som ikke ”dør” helt i CMYK-udgaven. Anderledes forholder det sig for dem som kun arbejder med webpublicering. Her kan over 90% af Pantone farverne gengives rimeligt korrekt.

Et yderligere godt argument for at arbejde med spotfarver er at det giver underleverandøren (trykkeriet) mulighed for at justere en logofarve uden at ændre i et tilhørende billede. Eksempel: plakat med glade unge mennesker og et Coca Cola logo, den røde er for svag i printet og trykkeriet øger magenta og yellow for at ramme. Resultat de glade unge mennesker bliver lyserøde i ansigtet. Ved anvendelse af en rød spotfarve kan denne justeres separat af trykkeriet via indstillinger i deres RIP (programmet som styrer printerens farvegengivelse) uden at det påvirker de øvrige elementer i jobbet.

Er afløseren – Pantone Connect – pengene værd?

Pantone Connect er en abonnementstjeneste som fungerer som plug-in til Adobe CC og som app til iOS og Android smartphones. Prisen i Danmark er 395,- dkk årligt.

Er prisen rimelig? Det enkle svar er – både og. For de grafikere eller underleverandører (trykkerier) som blot skal slå en farve op er det dyrt, men hvis man bruger alle features i de to apps, som er inkluderet i abonnementet, er det faktisk ganske fornuftigt.

Hvis man beslutter sig for at købe (eller teste) Pantone Connect sker det gennem Adobe Creative Cloud App’en under ”Stock & Markedsplads”, her kan den som regel findes under udvalgte plug-ins ellers søger man blot efter den. Pantone Connect kan installeres uden betaling, men forsøger man at tilføje en farve til ”swatches” kommer en dialog op, hvor man skal frem med kreditkortet!

I en kommende artikel kigger vi nærmere på, hvordan det virker.

Læs videre

GRAKOM inviterede til KOMM-Dagen

Flere end 220 deltager havde tilmeldt sig det årlige arrangement, som i år havde ændret navn fra GRAKOM-Dagen til KOMM-Dagen.
Komm-dagen_05

Servicevirksomhed i stabil udvikling

– En serviceaftale er billigere end et nødudkald og så medvirker den til færre produktionsstop samt længere levetid på dit udstyr, fortæller Lars Notlev.
grafiskrep_01

Nyt mediehus samler kræfterne

AGI Publishing House, som udgiver nærværende nyhedsbrev i Danmark, slår sig sammen med emballagemagasinet nord emballage og onlinemediet Packnews.
sammenlægning

Bording overtager Formegon

Kommunikations- og marketinghuset Bording Danmark A/S fortsætter oprustningen. 1. september overtages alle aktiviteterne i Formegon, som er en uafhængig totalleverandør indenfor grafisk design, grafisk produktion, digital produktion, events og merchandise.
formegon_bording

De seneste nyheder

Scanpack stiller det store spørgsmål: Gik du glip af fremtiden?

Dette års seminarprogram har fire fokusområder, der afspejler nogle af de mest afgørende faktorer for industriens fremtid.
scanpack-seminar

Kreativ konkurrence for designspirer på Sign Print & Pack-messen

Fremtidens Receptioner: Grafisk konkurrence for designstuderende på Sign Print & Pack i Odense 18. - 19. september 2024
reception

Drupa tiltrak væsentligt færre gæster end forventet

Besøgstallene på årets Drupa-messe er offentliggjort, og de må være en skuffelse for Drupa og Messe Düsseldorf.
drupa-besøgende

600 samlede og limede papkasser i timen med fuldt farveprint på alle sider

På Drupa præsenterede EFI sammen med Packsize en løsning til personaliseret fuldfarveprint på bølgepapkasser.
efi_drupa_01