SkilteCentret i Viborg vokser

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 31 January 2022
OPDATERET: 31 January

SkilteCentret er en af vores større virksomheder inden for den danske skiltebranche. De blev startet tilbage i 1976 og for godt 2 år siden flyttede de i nyt domicil, så der var plads til den vækst, de havde oplevet.

Og væksten fortsætter. Inden for de seneste tre måneder har SkilteCentret, der i efteråret 2021 havde 35 ansatte, forøget medarbejderstaben med yderlige syv nye medarbejdere. Og alle stillinger er reelle nyansættelser og nye roller i virksomheden, der er opstået i takt med at ”huset” vokser, fortæller Jesper Thorsen, der er SkilteCentrets adm. direktør.

Det er kraftig vækst i medarbejderstaben – på 20 procent, og vi – Print og Medier – har i den anledning stillet et par spørgsmål til Jesper Thorsen.

Inden for hvilke forretningsområder har I specielt oplevet vækst i 2021?

Jesper Thorsen, direktør SkilteCentret i Viborg

– Vi har oplevet vækst over hele vores forretningsområde og oplever en søgning fra nye kunder grundet vores rådgivning og evne til at håndtere og “håndholde” opgaverne igennem hele processen fra design til slut-leverance og montage.

Hvordan er jeres forventninger til 2022 og det efterfølgende år?

– De er positive, vi forventer en vækst, der er sammenlignelig med tidligere år, set ud fra de ting, vi har sat i gang og ud fra coronaen forhåbentligt giver slip.

Der tales meget om udfordringer med at få personale. Hvordan har I klaret at få syv nye medarbejdere?

– Vi benytter os meget af vores virksomheds netværk – både digitalt men også ”mund-til-mund”. Vi lægger en indsats i at formulere stillingsopslag klart og præcist og gøre dem ”delevenlige”, så de gør sig godt via vores sociale kanaler på Facebook og LinkedIn. Og så har vi faktisk en del henvendelser fra folk, som gerne vil arbejde for os.

Den ene nye er skilteteknikerelev. Inden for Grafisk Teknikerfaget, taler man om, at det er Danmarks mest hemmelige uddannelse. Hvordan ser det ud for skilteteknikere? Er der tilgang nok til faget?

– Vi oplever også, at der desværre ikke er en stigende tilgang til skilteteknikerfaget. Af samme grund gør vi en ekstra indsats i udformningen af vores indhold på sociale medier, hvor vi forsøger at fremhæve, hvor vigtig en skilteteknikers rolle er i en virksomhed som vores. Vi har med andre ord lige så meget fokus på processen i vores projekter, som vi har fokus på det endelige resultat. Vi går efter altid at uddanne to til tre elever ad gangen.

Inden for hvilke arbejdsområder er det I vækster?

– Efter vores hus og produktion er blevet optimeret og udviklet, laver vi en del større projekter, som vi ikke kunne køre lige så optimalt tidligere. Lige netop større ordrers gang igennem vores hus fra design til endelig løsning er blevet et af vores absolutte USP’er, lyder slutsvaret fra Jesper Thorsen.

Læs videre

Fortsat vækst i etiket- og emballagemarkedet

Det er opmuntrende at se, at digitale etiketter, emballage og udsmykning er i fortsat vækst, skriver Konica Minoltas Sacha-Vittorio Paolucci i en kommentar til markedsudviklingen.
KM_01

GRAKOM inviterede til KOMM-Dagen

Flere end 220 deltager havde tilmeldt sig det årlige arrangement, som i år havde ændret navn fra GRAKOM-Dagen til KOMM-Dagen.
Komm-dagen_05

Mercoprint køber Gerdøe Profil

Mercoprint fortsætter strategien med konsolidering inden for reklamebranchen med køb af virksomheden Gerdøe Profil i Vordingborg.
gerdoe og mercoprint

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01

De seneste nyheder

Messekig: Avancerede webshops til skilte, tekstiler og detailhandel

Webshops er et af værktøjerne til at udvide sit forretningsområde. Vi har set på løsninger fra AMB Visuals, L-Shop Team og LaserTryk.
amb

Messekig – ECO Award, GOP og Artwork Systems

Messen er i fuld gang og du kan være med til at stemme om, hvilke løsning der skal løbe med prisen årets ECO Interior Award Design.
ecoaward

Sign Print & Pack-messen er åben!

Her kl. 9.00 blev dørene slået op til årets grafiske begivenhed – Sign Print & Pack-messen i Odense Congress Center.
sipp_01

Meget kreative og forskellige løsninger på ECO Award

Unge designere fra landets uddannelsesinstitutioner er blevet inviteret til at deltage i konkurrencen om at dekorere en reception med folie.
ECO Award