Danmark skal have den grønne førertrøje, siger Thomas Torp

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 15 October 2021
OPDATERET: 15 October

I forbindelse med GRAKOMs Emballagedag, der blev afholdt for første gang i sidste uge med stort fremmøde, lancerede Thomas Torp, GRAKOMs direktør, 10 nye initiativer til en grøn emballagerevolution. Begrundelsen til initiativerne har vi talt med Thomas Torp om, og du kan læse spørgsmål og svar nedenfor. Du er velkommen til at kommentere.

Vi er forholdsvis ”grønne” i Danmark, så hvorfor har GRAKOM taget initiativ til: 10 skridt mod en grøn emballagerevolution?

Thomas Torp, adm. dir. Grakom

– Der er fra alle sider også på europæisk plan stigende krav om grønne emballageløsninger. Miljø- og klimavenlig produktion vil i stigende grad være et konkurrenceparameter. Vi har i Danmark forudsætningerne for at tage den grønne førertrøje på emballageområdet. Det vil GRAKOM bidrage til.

Kan en ”revolution” gå hånd i hånd med ”økonomisk” forsvarlig virksomhedsdrift?

– Vi er midt i det, vi kunne kalde en revolution. Forbrugernes, politikerne og samfundets krav til grøn omstilling vokser i en hast, som gør det svært at følge med som virksomhed og som producent af fx emballage.

Er de 10 skridt udelukkende målrettet emballageproducenterne?

– De ti skridt handler både om, hvordan vi kan styrke efterspørgslen efter grøn emballage, og hvordan vi kan gøre den grønne omstilling mere attraktiv for alle de virksomheder, der er involveret i emballagemarkedet.

Kan en grøn emballagerevolution opnås uden at inddrage emballagedesignerne?

– Nej. Det er helt afgørende, at vi indtænker genanvendelse og cirkulær økonomi ind allerede i designfasen, så vi designer til genanvendelse. Det er faktisk også en af styrkerne ved vores nye EmballageForum. Det er for alle virksomheder, der er involveret i emballageproduktion, og dermed er det også relevant for designerne. Vi skal involvere alle faglighederne i at finde de gode løsninger.

Er det forbrugerne eller brandowners, der skal presse på udviklingen mod mere bæredygtig emballage?

– Jeg mener, at de brandowners, der i forvejen kører høj profil på det grønne, bør stille sig i front og stille krav til emballagebranchen. Det sker desværre ikke i tilstrækkeligt grad. Men forbrugerne forventer det, og de kommer i stigende grad til at presse brandowners. Så forandringen kommer med usvigelig sikkerhed.

Hvor ligger den største udfordring i forhold til udviklingen af mere grøn emballage?

– Den største udfordring er reelt manglende viden. Forbrugerne mangler viden om hvilke emballager der er grønne og hvilke, der ikke er. Brandowners mangler viden om miljøbelastningen på deres emballage og om alternativerne. Emballagebranchen mangler den forskning og udvikling, der skal frembringe helt nye løsninger til produktion af grønnere emballager. Der er et stort arbejde at gøre for alle, der er involveret i emballagemarkedet.

Er forbrugerne villige til evt. at betale en merpris for produkter pakket i mere bæredygtig emballage?

– Når vi spørger forbrugerne, siger de, at de er villige til at betale mere for bæredygtig emballage. I virkeligheden kan vi ikke være sikre på, at de følger det op med handling, når de køber ind. Men bæredygtighed er også en form for hygiejnefaktor. Hvis man ikke er grøn, så vender forbrugerne én ryggen. Forbrugerne forventer og kræver miljø- og klimavenlighed fra virksomhedernes side.

Har danske virksomheder større innovationsevne mht bæredygtig emballage end emballageproducenter i landene omkring os? Kan der evt. være en international konkurrencefordel ved at udvikle innovative emballageløsninger?

– Vi mener faktisk, at den danske emballagebranche har en helt særlig forudsætning for at tage den grønne førertrøje. Så den grønne omstilling er selvfølgelig en udfordring, men det er altså også en enorm mulighed med et stort potentiale for omstillingsparate, innovative og grønne danske virksomheder.

Hvordan vil/kan GRAKOM hjælpe med at skaffe midler til forskningsarbejdet omkring bæredygtig emballage?

– GRAKOM foreslår både, at der afsættes forskningsmidler til udvikling af grønnere emballage, og vi forslår, at der afsættes erhvervsstøttemidler til grøn omstilling i virksomhederne. GRAKOM er allerede i fuld gang med at hjælpe medlemsvirksomheder med grøn omstilling, hvor en del af opgaverne er baseret på støttemidler.

Hvilke succesmål har GRAKOM sat for arbejdet med de 10 emballageinitiativer?

– Vi spiller vores initiativer ind i den politiske dagsorden gennem vores løbende gode kontakt med de politiske partier, regeringen og ministerierne. Det er ikke 10 initiativer, der lynhurtigt er gennemført, men vi kommer til at følge det tæt og presse på. Og så kommer vi i øvrigt til løbende at bygge nye initiativer på og blande os i alle de politiske dagsordener, der kan fremme en god udvikling i emballagebranchen.

Hvad er de første initiativer, der sættes i gang ifm de 10 skridt mod en mere grøn emballage?

– Vi er faktisk allerede i gang med at presse på for at udbrede Svanemærket til flere typer af emballage. Hvis forbrugerne ikke kan se forskel på en grøn og en sort emballage, så går det her simpelthen for langsomt. Og så skal vi have fokus på indkøb hos den offentlige sektor. Det bliver et politisk tema lige om lidt. Her tager vi fat på at opfordre til oprustning på den grønne krav på emballageområdet.

GRAKOMs 10 grønne initiativer

Initiativ 1: Svanemærket skal dækket hele emballagemarkedet

Initiativ 2: Bekæmpelse af green-washing – oplysningskampagner til forbrugerne

Initiativ 3: Flere forskningsmidler til grønne emballageprodukter

Initiativ 4: Fokus på grønne offentlige indkøb

Initiativ 5: Afgiftsmodel baseret på bestanddelenes genanvendelighed

Initiativ 6: Ensartede opgørelsesmetoder for miljø- og klimaegenskaber

Initiativ 7: Brancheudviklet miljøbistand til små og mellemstore virksomheder

Initiativ 8: Fælles database for detaljeret viden om materialer

Initiativ 9: Design til genanvendelse

Initiativ 10: Obligatoriske affaldspiktogrammer på alle emballageprodukter

Læs videre

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01

Mercoprint flytter sydpå

Mercoprint valgte i 2022 at flytte deres hovedkontor fra Københavns omegn til Næstved. Det var en beslutning som blandt andet var baseret på en markant ændret kundeadfærd.
Mercoprint_01

De seneste nyheder

Heidelberg sætter ild i Hunkeler Innovation Days

For første gang nogensinde viser Heidelberg færdiggørelsesløsningen Fireline sammen med deres nye Jetfire 50 digitalprinter.
Heidelberg-Hunkeler_01

Kolind Bogtrykkeri overtager Hobro Lyntryk

De har haft nok at se til hos Kolind Bogtrykkeri det sidste års tid.
kolind-hobro

Agfa tilføjer en ny og mindre storformatprinter til Anapurna Ciervo-serien

Anapurna Ciervo H2500 komplementerer den større Anapurna Ciervo H3200, der blev lanceret sidste år.
Anapurna-Ciervo-H2500_PR

Inkjet-print med fuldautomatiseret efterbehandling

Oplev to nyudviklede efterbehandlingsløsninger til RISO’s inkjet-flagskib Valezus.
ExpeJet