Hos vikiallo har de set frem til at kunne præsentere endnu en ny servicetekniker i virksomheden.
Det er Christian Schöpfer. Han er 32 år, bor i Hammel og er søn af Peer Kaasgaard og Gabi Schöpfer, som mange nok kender fra den grafiske branche. Blandt andet har Peer Kaasgaard været ansat i vikiallo, hvor fra han fratrådte primo 2020. Nu er det så sønnen, Christian, der skal være en del af vikiallo-familien.
Christian bruger en del af sin fritid på at lede og uddanne spejdere og på ældre engelske biler.
Den nye servicetekniker er udlært skiltetekniker/printoperatør. Han har arbejdet som produktionsleder/reparationsansvarlig og har de seneste år arbejdet som servicetekniker inden for storformatprintere.
Christian Schöpfer har gennem sit arbejde fået stor viden om farvestyring, installation, service og reparation af maskiner.
– Vi glæder os til at arbejde sammen med Christian og håber, vores kunder også vil tage godt imod ham, lyder det fra Kim Harris, indehaver af vikiallo.