Et papirbaseret fleksibelt og miljøvenligt laminat i stedet for formstøbte plastemballager til daglig- og medicinalvarer

PUBLICERET: 19 May 2021
OPDATERET: 19 May
FreeFormPack laminatet fra BillerudKorsnäs kan anvendes til f.eks. formede tuber og bægre, eventuelt med prægning. Ill: FreeForm Packaging

 

Formstøbte plastemballager til f.eks. tuber, bægre og æsker anvendes i stor udstrækning af både dagligvare- og medicinalindustrien, ofte med en påkrympet, trykt inmould plastfolie. Den svenske papirmasse producent BillerudKorsnäs har nu udviklet et papirbaseret, fleksibelt og miljøvenligt laminat til erstatning for formstøbte plastemballager.

BillerudKorsnäs har sammen med den italienske maskinfabrikant Curti etableret FreeForm Packaging AB i Stockholm som markedsfører en samlet emballageløsning bestående af selve laminatet, forskellige former for emballage-lukninger og maskinerne, som fremstiller, præger og former emballagen samt eventuelt fylder diverse produkter i emballagen. Både BillerudKornäs og Curti har gode forbindelser til TetraPak, og egentlig minder FreeFrom konceptet om TetraPak konceptet.

Det fleksible papirlaminat består af 85% papirfiber, som virker som en papir/papemballage, så der kan trykkes på normal måde på emballagens yderside. Indersiden har en beskyttende miljøvenlig og genanvendelig plastfilm, som er godkendt til fødevarer.

 

FreeForm maskinen, som omformer laminatet til emballage, eventuelt med påfyldning af selve produktet. Ill: FreeForm Packaging

Tuber, bægre og æsker kan lukkes med forskellige former for låg

Forskellige former for låg. Selve bægret kan sikres med en film af papir eller aluminium. Ill. FreeForm Packaging

Du kan læse mere om FreeForm Packaging og produkterne her

Du kan læse mere om italienske Curti her

Du kan læse mere om BillerudKorsnäs og FreeForm Packaging her

 

 

 

 

 

 

 

De seneste nyheder

Læs videre