Den officielle definition på en robot er:
“En manipulator, som kan programmeres til at bevæge sig i mindst 3 forskellige retninger”.
Robotten består altså af en mekanisk manipulator og en programmerbar styringsenhed “hjerne”.
Stationære industri robotter
Den første rigtige industrirobot, Unimate, blev installeret hos General Motors i USA i 1960. Introduktionen af PC/MAC i slutningen af 1980-erne satte gang i udviklingen af styringsenhederne og dermed af robotternes anvendelsesmuligheder.
I dag er de førende fabrikanter af industrirobotter:
- Fanuc, Japan
- Yaskawa, Japan
- Kuka, Tyskland
- ABB, Sverige
Desuden producerer en lang række større og mindre virksomheder industrirobotter. Her kan bl.a. nævnes Kawasaki og Hyundai, ligesom en række kinesiske virksomheder fremstiller robotter.
De fleste industrirobotter er installeret i automobilindustrien, og gennem årene har omkring 60% af alle producerede robotter fundet vejen til bilernes samlebånd. Dette har i de seneste år ændret sig, så også andre industrier, f.eks. elektronik industrien, er begyndt at anvende robotter. I 2020 blev der for første gang installeret flere robotter i elektronik industrien end bil industrien.
Cobot revolutionen
I 2007 introducerede danske Universal Robots sin lille robotarm UR5 som på mange måder revolutionerede robotmarkedet med en lille, let programmerbar robot, som ikke behøvede nogen afskærmning. Robotter og mennesker kan arbejde tæt sammen og navnet Cobot – Collaborative Robots – blev introduceret. UR er i dag markedsleder i dette segment, men alle større robotfabrikanter fremstiller også Cobots.
Alle taler i dag om Cobots og alle de muligheder som samarbejdende robotter kan bringe. Cobots er per definition små robotter, som håndterer små emner, fordi de skal kunne stoppe med det samme uden at skade de mennesker, som kommer i kontakt med dem.
Indtil videre er cobot udviklingen kun lige gået i gang, og mens der i dag findes omkring 2,7 millioner installerede konventionelle industrirobotter, så der der kun installeret omkring 125.000 cobots. De fleste eksperter stipulerer, at der vil være omkring 5 millioner industrirobotter (vækst 15% p.a.) og omkring 750.000 cobots (vækst 40% p.a.) i 2025, så der vil gå lang tid, før cobots indhenter de konventionelle robotter.
Disse tal er i virkeligheden nok misvisende, fordi en ganske betydelig del af de kommende industrirobotter vil være små og således kunne udføre de samme opgaver som cobots. Når man tænker på, at der også sker en voldsom udvikling indenfor vision-control, vil hele temaet omkring sikkerhedsafskærmning af robotceller snart ændres, og der vil ske en sammensmeltning mellem cobots og små industrirobotter.
Mobile robotter
I 1953 blev den første førerløse gaffeltruck taget i brug i USA. Dette udviklede sig til AGV-er – Automated Guided Vehicles – gaffeltrucks styret af et navigationssystem, typisk et kabel i gulvet, eller endnu mere avanceret, et laser-scannings system med reflektorer.
Gaffeltrucken er en konsekvens af pallen, men på basis af ønsket om at eliminere pallen, er en række mobile platforme uden gafler blevet udviklet. Fremkomsten af PC/MAC har også revolutioneret navigationssystemerne, så i dag hedder både AGV-er og mobile platforme (AMR – Autonomous Mobile Robots) mobile robotter. Navigationssystemerne – kabler i gulvet, laserstyring med reflektionsspejle og de computerstyrede autonome systemer – kan anvendes af både AGV-er og AMR-er.
Eksperterne forventer, at antallet af især AMR vil vokse eksponentielt i de kommende år, så om 5 år vil der være 4-5 gange flere mobile robotter installeret end robotter!
Stationære robotter i kombination med mobile platforme og “robotter” med 2- og 4-ben
De næste udviklingstrin bliver at sætte stationære robotter på de mobile platforme og få rigtig mobile robotter, samt at udvikle 2- og 4-benede robotter – og få alt styret med AI (Artificial Intelligence) i styresystemerne. Interessante nyudviklinger er lige rundt om hjørnet.
Så fra at være en programmerbar stationær manipulator har definitionen på en robot ændret sig til at være så godt som alt mekanisk og elektronisk, som erstatter en menneskelig indsats.