Der er fokus på solvent-teknologien sammenlignet med UV/latex-teknologierne. I sidste uge kunne vi fortælle om vikiallo, der sammen med Epson inviterede til seminarer om hvilke applikationer, der passede bedst til solvent-teknologien og hvilke applikationer, der opnåede bedre resultat med latex. Godt informativt seminar.
I denne uge er det Mark Sollman, der er Application Manager hos Mimaki Europe, der undersøger forskellene. Han vurderer ud fra, hvad der vil passe en virksomhed bedst. Og her ser han ingen klar vinder, for hverken den ene eller anden teknologi. For det afhænger af din virksomhed, konkluderer han. Nedenfor kommer Mark Sollmans argumenter for hver af de to teknologier, så har du lidt ekstra information, når du skal træffe valg.
For og imod solvent-teknologien
Solventprint har gennem længere tid været et valg mange skiltevirksomheder foretrak. Ifølge Image Reports ‘Widthwise 2020 Report var den hyppigst installerede bredformatprinter i Storbritannien solventprinteren, der stod for hele 52,63% – og samme andel har teknologien tegnet sig for de seneste ti år.
Teknologiens popularitet skyldes sandsynligvis, at solventprint er en billig løsning, som er god til applikationer, der ikke kræver lang holdbarhed.
Teknologien giver en fin printkvalitet. På medier, hvor blækket kan trænge ned, er solventteknologien ideel til applikationer som fx indpakning af biler, da det opretholder elasticiteten af vinylmaterialet. Farver er fine på hele mediet, så det er perfekt til udendørs applikationer, såsom bannere og store skilte, hvor forbipasserende får den fulde effekt af brandets budskaber, selv på afstand.
Solventprint er velegnet til udendørs applikationer, da de er modstandsdygtige over for regn og sollys, selvom laminering anbefales, når der kræves længere holdbarhed. Ved indendørs brug foreslås dog eco-solvent for dat reducere VOC-emissioner uden at der gås på kompromis med kvalitet og holdbarhed.
Blækkonfigurationer kan omfatte specielle farver som orange, lys sort, lys cyan, lys magenta, og – afhængigt af den printer, du bruger, kan der også være hvidt og metallisk blæk. Der skal anvendes coatede medier til alle applikationer.
Da solvent-print skal fordampe lidt efter print, kan leveringstiden være lidt længere. Efterbehandling og laminering kan tage mindst 6 og undertiden op til 24 timer.
Argumentet for og imod UV
Mens solvent-løsninger tilbydes til attraktive priser, så er UV-print mere miljøvenlig – kræver normalt mindre strømforbrug og udsender ingen VOC’er. Så i dagens voksende miljøbevidste samfund er der et godt argument for at se nærmere på UV.
Printomkostningerne er generelt lidt højere for UV end solventprint. Men da teknologien udvikler sig løbende med fortsatte opdateringer af blækket, omkostninger og ydeevne, så falder priserne støt.
Teknologien fungerer ved hjælp af en enhed med UV-lys, således at blækket hærdes på printsubstratet. Blækket lægger sig oven på mediet og tørrer straks. Dette giver mulighed for at printe på næsten alt, bestrøbet eller ubestrøget, fra plast og glas til træ og metal.
Flere fordele affødt af UV-hærdning er, at der bruges minimal varme og leveres hurtige operationstider, fordi printet kan håndteres og behandles direkte.
Ligesom solvent leverer UV fin printkvalitet – endda billeder i fotokvalitet. UV-print er normalt mat, men hvis det er nødvendigt med blankt, kan det opnås ved hjælp af klart blæk. Dette er i modsætning til solvent, hvor printet matcher overfladen af underlaget – blankt på blankt medium og mat på et mat underlag.
Velegnet til både indendørs og udendørs applikationer. UV hhar god vejrbestandighed og høj ridsefasthed, og mange applikationer behøver ikke laminering. Specialapplikationer kan opnås med hvidt og klart blæk, såsom udskrifter med hævet effekt, dobbeltsidet vinduesgrafik, transformerende baggrundsbelyste skilte og meget mere!
Hvad enten det drejer sig om solvent eller UV er GREENGUARD GOLD-certificeringen god. Den sikrer at standarderne for lav emission af VOC overholdes og at produkterne kan anvendes i miljøer som skoler og sundhedsfaciliteter uden at forurene indeklimaet.
