Burger King har startet en total re-branding proces på verdensplan med et nyt logo, nye uniformer og t-shirts til medarbejderne og ikke mindst nye tiltag omkring bæredygtig og også returnerbar emballage.
Burger King lover, at inden udgangen af 2025 vil alle former for emballage i USA og Canada være fremstillet af fornybare, genanvendelige eller miljøgodkendte fibre. Hvad der skal ske i Europa melder den amerikanske pressemeddelelse ikke noget om.
Retur-emballage
Samtidig oplyser Burger King, at man som de første i fastfood industrien vil teste et “pant-baseret” retur-emballage koncept. Starten foretages i udvalgte restauranter i New York , Portland og Tokyo, men antallet af restauranter vil blive udvidet i løbet af testperioden. Der foreligger ingen oplysning om pantbeløbets størrelse, men for det skal give mening, må der være både en forståelig prisreduktion på selve produktet og et pant af en vis størrelse.
Burger King har udviklet konceptet i samarbejde med TerraCycle (som også findes i DK), og det er tilsyneladende ikke baseret på et fælles retursystem som vi kender fra dåser og flasker, men derimod på udvalgte opsamlingssteder for returemballagen. Et kvalificeret gæt kunne så være, at Burger King restauranterne bliver opsamlingssteder så pantet indløses i forbindelse med et nyt besøg i en Burger King restaurant. Konceptet vil så tilmed være med til at motivere brugerne til at genbesøge Burger King i stedet for andre fastfood forretninger.
Burger King og TerraCycle oplyser, at alle tænkelige omkostninger – transport til rengøringssted, rengøringsomkostninger etc. – vil indgå i analysen, så i virkeligheden er Burger King i gang med at analysere om én-gangs, genanvendelig, bæredygtig papirfiber emballage er billigere eller dyrere end miljøplast-baseret returnerbar emballage. Et virkelig interessant forsøg!
Du kan finde mere om Terra Cycle’s returemballager her: