Er nyt- eller genbrugspapir mest bæredygtigt? Det afhænger af, hvordan papiret fremstilles

PUBLICERET: 22 March 2021
OPDATERET: 22 March
stacks of paper
Et bjerg af papir klar til at blive genbrugt. Men er det miljømæssigt fornuftigt? Foto UCL

Den gængse opfattelse er, at genbrugspapir er mere bæredygtigt end brug af nyt papir, men en grundig analyse, som UCL – University College of London – netop har publiceret i tidsskriftet “Nature Sustainability” viser, at dette er en påstand med modifikationer.

Som ved alt andet gælder det om at “få det hele med”. Undersøgelsen viser, at principielt er genbrug af papir vældig fornuftigt, men når man så studerer detaljerne i fremstillingsprocesserne kan billedet ændres totalt.

Bæredygtig CO2 neutral papirfremstilling

Papirfabrikkerne har gennem årene konsekvent arbejdet på at gøre fremstillingen af nyt papir så miljøvenlig som muligt, hvilket i høj grad har resulteret i en jagt på at gøre det voldsomme energiforbrug ved papirfremstilling miljøvenligt. Al statistik viser, at der anvendes mere energi til fremstilling af nyt papir end genbrugspapir, men her kommer “black liquor” så ind i billedet. Black liquor er et bi-produkt fra selve papirmassefremstillingen og indeholder en masse energi, som kan anvendes i papirfremstillingsprocessen. Man kan næsten sige, at man fodrer hunden med sin hale. Omkring 66% af papirfabrikkernes energiforbrug kommer fra black liquor og alene dette er jo fantastisk. Hvis de sidste 34% så kommer fra vedvarende energi som vand-, vind- og/eller sol-energi bliver fremstillingen af nyt papir helt CO2 neutral og ekstremt bæredygtig – så længe skovindustrien også planter nye træer i den udstrækning de gamle fældes og bruges til papirfremstilling.

Det meste genbrugsbrugspapir fremstilles med fossil energi

Studiet fra UCL viser, at en betydelig del af verdens genbrugspapir bliver fremstillet ved hjælp af energi baseret på fossile brændsler, så selv om selve fremstillingsprocessen kræver mindre energi, så bliver miljøregnskabet negativt. Det kræver ikke en høj doktorgrad for at kunne konkludere, at hvis/når fremstillingen af genbrugspapir bliver baseret på vedvarende energi, så bliver denne proces naturligvis mere miljøvenlig. Men studiet viser, i al sin enkelhed, at man skal være yderst forsigtig med at konkludere noget som helst om miljøvenlighed, uden at tage den samlede produktionsproces med i overvejelserne.

Tørringsprocessen er energikrævende

Den del af papirfremstillingsprocessen, som er mest energikrævende er tørringen. Også her går udviklingen fremad, for siden 1980 er forbruget af energi til tørring blevet reduceret med omkring 43%.

UCL rapporten findes her: 

Mere om black liquor findes her:

De seneste nyheder

Carina Christensen forlader GRAKOM

GRAKOM fortæller i en pressemeddelelse, at adm. direktør Carina Christensen forlader GRAKOM efter bare to år på posten.
carina_grakom
Carina Christensen forlader GRAKOM

– Med vores beliggenhed, skal vi kunne alt!

Det er ejer og daglig leder Tommy Jørgensen som står for udtalelsen om, at de skal kunne alt.
gt_01
– Med vores beliggenhed, skal vi kunne alt!

Vikiallo indgår nyt samarbejde

Via 3M, har vikiallo indgået et samarbejdet med firmaet William Smith (WS) i England.
3M-DiNoc_01
Vikiallo indgår nyt samarbejde

Strandbygaard er solgt og produktionen i Skjern flyttes

Ejerne har ikke lagt skjul på, at virksomheden har været til salg. Nu er det så en kendsgerning.
Screenshot
Strandbygaard er solgt og produktionen i Skjern flyttes

Læs videre

Sidste chance for at deltage i Packnorth Awards

Om mindre end en uge slutter tilmeldingsfristen for årets Packnorth Award. Tøv ikke med at indsende bidrag til juryevaluering.
packnorth award
Sidste chance for at deltage i Packnorth Awards

Faller bygger nyt trykkeri i Horsens

Faller Packaging har købt en 5.700 m2 stor grund på Erhvervsbyvej i Horsens.
august faller horsens
Faller bygger nyt trykkeri i Horsens

Hurtigere mere produktiv HP Indigo

Ny HP Indigo 200K vil give emballageindustrien et ekstra incitament til at skifte til digitalprint.
HP Indigo 200K
Hurtigere mere produktiv HP Indigo

Digitalt trykt bølgepap med 90 meter i minuttet

HP’s nye digitale højhastighedsprinter – HP PageWide C550 – leverer 90 lineære meter pr. minut og er skabt for at hjælpe emballageindustrien med at optimere omkostningerne.
PageWide_550C_01
Digitalt trykt bølgepap med 90 meter i minuttet