Johansen Grafisk køber Vinderup Bogtrykkeri og Via Print

PUBLICERET: 27 January 2021
OPDATERET: 27 January

Vestjysk Rotation og Vinderup Bogtrykkeri meddeler at de lukker produktionen. Rotationsopgaverne, der har udgjort hovedparten af omsætningen, er faldet dramatisk de seneste år, og der er ikke længere grundlag for at opretholde produktionen, siger direktør og indehaver Villy Aalbæk.

Men midt i den triste nyhed kan det glædeligvis meddeles, at Johansen Grafisk i Holstebro overtager Vinderup Bogtrykkeri og Via Print (digitalafdelingen) sammen med et par nøglemedarbejdere. Administrativ leder af Johansen Grafisk, Uffe Krarup Jensen, siger:

– For os er det en fantastisk udvikling. Vi har længe vidst, at vi skulle vækste for at kunne overleve i det grafiske marked. Vinderup Bogtrykkeris opgaver passer perfekt med vores produktionsudstyr og ved at overtage deres portefølje, kan vi øge omsætningen med 30-35%.

I 2016 udstak indehaveren af Johansen Grafisk, Chris Andersen, og Uffe Krarup Jensen den strategiske kurs, der skulle gøre firmaet større og mere levedygtigt. Det har resulteret i en række køb af andre virksomheder. Det gælder Handy Print i Skive, Villys Bogtryk i Struer og GD Gruppen i Viborg, samt skiltefirmaerne GD skilte i Farsø og Jyda Sign i Aulum. Det har medvirket til, at de på bare fire år har fordoblet omsætningen og tjent penge hele vejen igennem.

Johansen Grafisk overtager ikke nogen maskiner fra Vinderup Bogtryk men alene kundeporteføljen og salgsorganisationen. Om det siger Uffe Krarup Jensen:

– Vi har spurgt os lidt for blandt gode kollegaer, om der var nogle der ville sælge. At netop Vinderup blev en mulighed, er rent fantastisk. Vores og deres DNA minder utroligt meget om hinanden. Kunderne kommer ikke til at mærke nogen forskel. Deres salgsorganisation bliver en del af vores.

Johansen Grafisk har efter opkøbet 26 medarbejdere og forventer at kunne ansætte flere i den kommende tid.
– Vi har topmoderne udstyr til hæfteproduktion og investerer i mere udstyr til bogbinderiet, så vi i endnu højere grad kan færdiggøre produkterne, herunder at færdiggøre bøger med blødt bind, oplyser Uffe Krarup Jensen som tilføjer, at de brænder for danske tryksager og vil gøre, hvad de kan for at holde den grafiske produktion i Danmark, hvor vi har så mange dygtige fagfolk.

De seneste nyheder

UPM og Sappi ønsker at indgå joint venture

Pressemeddelelse: UPM og Sappi har underskrevet en ikke-bindende hensigtserklæring om at danne et joint venture inden for grafisk papir.
Sappi-UPM
UPM og Sappi ønsker at indgå joint venture

Fujifilm udvider farvepaletten med guld

Fujifilm introducerer guldtoner til deres Revoria SC285S- og Revoria EC2100S-modeller.
5UPER COLOUR Gold Toner 1
Fujifilm udvider farvepaletten med guld

Fiery køber kompetencer inden for tekstilprint

Fiery køber det spanske firma Inèdit Software. Aftalen forventes at styrke Fierys portefølje inden for print på tekstiler.
Toby_Weiss-2023
Fiery køber kompetencer inden for tekstilprint

Mols Print Kompagni i Ebeltoft udvider ejerkredsen

Det er en mand med solid erfaring og indsigt i netop Mols Print Kompagni, som køber sig ind i ejerkredsen.
FritzogKahr
Mols Print Kompagni i Ebeltoft udvider ejerkredsen

Læs videre

Fortsat vækst i etiket- og emballagemarkedet

Det er opmuntrende at se, at digitale etiketter, emballage og udsmykning er i fortsat vækst, skriver Konica Minoltas Sacha-Vittorio Paolucci i en kommentar til markedsudviklingen.
KM_01
Fortsat vækst i etiket- og emballagemarkedet

Mercoprint køber Gerdøe Profil

Mercoprint fortsætter strategien med konsolidering inden for reklamebranchen med køb af virksomheden Gerdøe Profil i Vordingborg.
gerdoe og mercoprint
Mercoprint køber Gerdøe Profil

Papirmarkedet er stadig i opbrud

Stora Enso annoncerede sidste år, at de ville sælge fire ud af fem papirfabrikker. Nu laver de lidt om i den beslutning. I Holland er papirfabrikken Crown van Gelder, som bl.a. laver inkjet-papir, begæret konkurs.
maxau
Papirmarkedet er stadig i opbrud

Mercoprint og BEMRK går sammen

Pr. 1 februar samler Mercoprint og Bemrk kræfterne til én større og stærkere reklamevirksomhed med lokationer i Næstved og Glostrup.
mercoprint-bemrk
Mercoprint og BEMRK går sammen