– Her i huset er vi OK. Vi kan dog godt mærke corona-effekten. Det til trods, har vi besluttet ikke at skille os nogen af med vores specialuddannede og dygtige produktions-personale, men forsøge at investere os ud af den manglende omsætning ved at få endnu mere fokus på salg og derved skabe meromsætning, siger Connie Dreyer.
Derfor er de glade for at kunne annoncere, at Bo Meyer starter som Sales Manager den 2. november. Bo Meyer kommer fra en tilsvarende stilling hos UEI-Falcontec, hvor han har serviceret kunder med klicheer i det meste af Europa. Bo har mere end 30 års erfaring i den grafiske branche har ofte fungeret som teknisk sparringspartner på grund af sin baggrund som maskiningeniør.
Bo er et kendt ansigt på messer og udstillinger, og han har flere gange afholdt tekniske seminarier samt skrevet flere artikler til fagblade i den internationale grafiske branche.
Dreyer Kliché byder Bo Meyer velkommen, hvor han vil indgå i ledergruppen og primært have fokus på salg i et tæt samarbejde med Conni Dreyer og Kenneth von Müllen.