Ordene kommer fra Peer Thomsen, der står for printafdelingen i organisationerne Danske Fysioterapeuter og Kost & Ernæringsforbundet. Der produceres årligt omkring 750.000 print, men tiden var kommet til at printudstyret skulle udskiftes til nyere og mere effektivt, for at det var rentabelt at fortsætte med en inhouse produktion.
Peer Thomsen, der er 69 år, mente endvidere, at der kunne hentes store tidsmæssige besparelser ind ved at købe nyt udstyr, hvor produktionen kunne gøres mere automatisk. Så meget, at han kunne gå en dag ned i arbejdstid.
Det blev starten på en undersøgelse af markedet. Hele fem forskellige løsninger fra fem forskellige leverandører var i spil og blev af Peer Thomsen forelagt topledelsen for de to organisationer.
– Alt udstyr så fornuftigt ud, der var ikke de store forskelle. Så det var mere ting som service og support, der kom til at afgøre valget, fortæller Peer Thomsen, der har været ansat i de to organisationer i 19 år.
Det startede med en Xerox, så blev det Ricoh – og det er det stadig
Da Per Thomsen startede kørte de med Xerox-udstyr, men de seneste mange år har der stået Ricoh-løsninger i printrummet. Så selv om det ikke på nogen måde var forudbestemt, at den nye løsning også skulle komme fra Ricoh, så kom det til at spille en betydning, at Peer Thomsen altid har oplevet og følt sig meget tryg ved Ricohs service og support.
– Selv om jeg har oplevet en imponerende høj oppetid, så spiller det en stor rolle, at jeg har tillid til de serviceteknikere, der kommer, kommenterer Peer Thomsen.
Og selv om udstyret fra de forskellige leverandører var ret ens med hensyn til, hvad de kunne præstere, så var der alligevel nogle forskelle. Den ene faldt klart ud til Ricohs fordel.
– Deres ”hovedmaskine” så fornuftig og holdbar ud, der var ikke så meget plastik, fortæller Peer Thomsen.
Den anden ting, der spillede en rolle var, at bukkestreger er et vigtigt punkt for de produktioner, der bliver kørt. Og her kom Ricoh-maskinen faktisk til kort. Ikke fordi denne feature ikke var en mulighed. Men fordi modulet fyldte mere, end der fysisk var plads til i printrummet. Ricoh tilbød dog at løse dette ved at tilføje en anden ”bukkestregsmaskine”, der bedre kunne indpasses på den trange plads. Det totale set-up, kom derfor til at indeholde en Ricoh Pro 7200-maskine med en Plockmatic BookletMaker 350 og en ekstern Duplo DC445 bukkestregsmaskine. Endvidere blev der tilføjet en Epson storformatprinter.
Storformat som ny inhouse mulighed
Storformatprint var noget nyt. De havde tidligere købt lidt ude i byen, men ikke meget. Men siden det er blevet en inhouse mulighed, er der kommet gang i brugen af plakater og bannere. Så det er godt, at den mere automatiserede løsning, der nu står i printrummet, betyder, at Peer Thomsen har fået så meget tid i overskud, at han også kan klare alle opgaverne i storformatrummet. Og de vil vokse over tid, forventes det.
– Ja Epson’en har været en kæmpesucces, men det giver også en del ekstra arbejde, så det er fantastisk, at Ricoh’en kører så automatisk, kommenterer Peer Thomsen, og han fortsætter:
– Langt det bedste ved Ricoh-løsningen er, at booklet-maskinen kan kobles på, samt at der kan printes til kant, så slipper jeg for en masse efterbehandling.
En feature, der gør livet lettere i printrummet
En anden ting, som gør Peer Thomsens arbejde meget lettere, når der skal produceres pjecer og undervisningsmateriale, er featuren impose/compose.
– Den er jeg glad for, fortæller Peer Thomsen.
Formålet blev indfriet: Der bliver sparet tid
Formålet med investeringen var at blive så effektiv at det fortsat ville være rentabelt med en inhouse printafdeling, og at Peer Thomsen måske kunne gå en dag ned i tid. Målet er blevet indfriet, det ville være muligt for Peer Thomsen at indføre en fire-dages uge. Hvis blot ikke succes’en med storformat var blevet så stor, så foreløbig fortsætter Peer Thomsen på fuld tid.
Fra sort/hvid til farver
Da Peer Thomsen startede i printafdelingen hos Danske Fysioterapeuter og Kost & Ernæringsforbundet blev det kun printet sort/hvid. Så kom muligheden for farvekopier. Men det var dyrt, fem kroner per kopi.
– Der blev virkelig regnet på, om det nu var nødvendigt med at printe i farver frem for sort/hvid, husker Peer Thomsen, der synes det har været spændende at følge den teknologiske udvikling.
– Det helt store spring kom netop med farvemuligheden, og med den software, der nu følger med hardwareudstyret, slutter Peer Thomsen vores samtale.
