De nye grafiske udfordringer

PUBLICERET: 2 May 2018
OPDATERET: 2 May

Kronik skrevet af Peter Ollén, Chefredaktør for Sign och Print i Sverige. Kronikken er udtryk for forfatterens holdning, men bringes af den danske redaktion, da vi finder indholdet væsentligt.

For første gang i mange år er en række grafiske virksomheder rentable. Pengene er nødvendige for den vigtige transformation mod helt nye udfordringer. Denne gang handler det ikke så meget om krise som om nye muligheder.

Det er valg i Sverige den 8. september 2018. Traditionelt betyder det, at der skal produceres en stor mængde tryksager og en masse udendørs reklame. Ved det danske kommunalvalg sidste år blev det sagt, at det ville blive det første digitale valg. En analyse der efterfølgende blev foretaget viste, at der blev produceret det samme antal brochurer som sædvanlig. Og der er meget store mængder vi taler om.

De svenske partiers pengekasser er fyldte, og det anslås, at der vil blive købt tryksager for 100 mio. svenske kroner. Ingen vil vove at være kun på Facebook. På den anden side vil meget af den udendørs reklame blive erstattet af omfattende digital markedsføring. Og vi taler lige så store summer på digital som på tryksager.

For at gøre bestillingen nemmere har mange trykkerier investeret kraftigt i deres digitale bestillingssystemer. Da Lasertryk begyndte, havde de to fuldtidsprogrammører. Et par år senere var der fire personer. Hvis du ønsker at møde kunden digitalt, kræver det mange ressourcer. Men det er også vigtigt, at det kombineres med et personligt svar. Der skal være nogen at ringe til og tale med.

Selvom de var de største online-trykkeri i de nordiske lande, blev Lasertryk købt af tyske Online Printers i efteråret. Når Online Printers og United Print (druk24) nu etableres i Sverige, bliver det med et helt andet prisniveau. De fleste tryksager vil blive produceret til ca. halvdelen af ​​det, der tidligere har været betalt for tryksager i Sverige.

Men selvom Online Printers og United Print har svenske medarbejdere ansat i Nürnberg og Dresden, ønsker de have direkte kontakt med kunden. De arbejder hårdt for at etablere kontakt via de svenske trykkerier, der kan hjælpe med materialer og ordrer. I Tyskland har Online Printers over 90 procent af ordrerne placeret hos andre trykkerier.

Forretningsmodellen er enkel. De opretter en webshop, der ligner en helt almindelig svensk trykkeriportal. Det svenske trykkeri, der samarbejder med fx Online Printers, beslutter sig for hvilken pris de ønsker at tage og markedsfører portalen som sin egen. Når jobbet kommer ind, tager trykkeriet stilling til, om de selv vil udføre jobbet, eller sende det videre til Tyskland.

Typisk vil trykkeriet have effektivt digitalt udstyr og udføre alle job, der kræver levering inden for en uge, mens resten sendes til produktions i udlandet. De lange leveringstider på de internationale web-løsninger giver lokale konkurrenter gode chancer for at overleve ved at tilbyde kortere leveringstider. I Østrig og Schweiz findes der i dag ingen større uafhængige trykkerier, og i øjeblikket står kampen i Holland og Belgien. I de nordiske lande har vi kun set begyndelsen.

Nogle trykkerier forlader markedet for standard tryksager som brochurer og kataloger. I stedet fokuserer de på mindre serier af emballager eller storformat print. Meget peger på, at emballageindustrien står over for en større forandring, med betydeligt kortere serier af mere og mere emballage. Det bliver meget interessant at se, om de store emballagetrykkerier er i stand til at modstå konkurrencen, fra de nye og mere letbenede aktører såsom de hurtigt voksende Göteborgstryckeriet eller Elanders, der er forvandlet fra trykkerier til en globale logistikvirksomheder.

Andre trykkerier begynder nu at få ekspertise produktion af interiør. Her spås også om store forandringer, når tapetet skal trykkes på bestilling, og når tekstiler skal laves i korte serier, og laminaterne skal skræddersyes til hotellet eller kontoret. Som med emballage taler vi om enorme mængder af ”skræddersyet” materiale, der skal produceres inden for en helt ny forretningsmodel.

Uanset hvordan du vælger at gå med, så er det sikkert, at vi vil se en helt anden grafisk industri om ti år. Og formentlig også en mere lønsom.

Stockholm den 25. april 2018
Peter Ollén

De seneste nyheder

SPG forventer at købe 6-8 trykkerier i 2026

I en artikel i Druck & Medien, udgivet i slutningen af 2025, fortæller Esben Mols Kabell, at Scandinavian Print Group (SPG) forventer at købe seks til otte trykkerier i Tyskland i 2026.
Esben-Mols-Kabell-2025
SPG forventer at købe 6-8 trykkerier i 2026

Roland DG opgraderer TY-300 til industriel DTF-produktion

Roland DG opdaterer sin TY-300 DTF-printer, hvilket vil give bedre robusthed under høj belastning.
TY300-1
Roland DG opgraderer TY-300 til industriel DTF-produktion

Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Xaar hævder i en pressemeddelelse at Versatex-printbaren løser udfordringen med at producere braille, der både er læsbar og hurtig at udskrive.
750_versatex-printbar
Xaar varsler et gennembrud for braille inkjet-print

Vækstkanon søger partner

Den danske virksomhed Poster & Frame Art Group (tidl. Novictus) har gennem de sidste 10 år skabt lidt af et væksteventyr.
P&F_01
Vækstkanon søger partner

Læs videre

Vend ESG-kravene til en fordel

EU slækker måske på omfanget af de virksomheder, der er forpligtet til at udarbejde et årligt ESG-regnskab, men gør kunderne?
ESG rapport
Vend ESG-kravene til en fordel

Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Har man blot en enkelt printer, men mange medier, er det allerede vanskeligt at få samme farver og udtryk på tværs af de forskellige medier. Har man forskellige printsystemer og RIP'er kombineret med forskellige medier bliver det kaos.
rune_01
Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024
Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta
Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år