De fleste kommercielle trykkerier vil formodentlig gå ind i digital etikettrykning

PUBLICERET: 12 March 2018
OPDATERET: 12 March

Det er Michael Bach Nielsen, chefkonsulent hos Medit Consult, der kommer med denne udmelding. Det sker i forbindelse med et seminar om digital etikettrykning, som Konica Minolta har afholdt i både Aarhus og København.

Michael Bach Nielsen har igennem mange år beskæftiget sig med økonomistyring, ledelsesrådgivning og forretningsudvikling for specielt grafiske virksomheder, og er derfor efterhånden et kendt ansigt i branchen. Han har de sidste tre år været engageret hos konsulenthuset Medit Consult, som blev etableret i år 2000 med speciale i publicering og mediegrafisk produktion.

Portræt af Michael Bach Nielsen, senior konsulent hos Medit Consult.
Michael Bach Nielsen, senior konsulent hos Medit Consult.

En sund branche i et vækstmarked

Forudsigelsen om, at de fleste kommercielle trykkerier formodentlig vil gå ind i digital etiketproduktion, kommer på baggrund af Michael Bach Nielsens og Medit Consults analyse af det danske etiketmarked, som fortæller om en etiketbranche, der generelt har det bedre, end hvad man ser blandt de kommercielle trykkerier. Det kommer blandt andet til udtryk ved en gennemsnitlig afkastningsgrad på 8,2 procent og en soliditetsgrad på hele 33,7 procent. For de fem bedste virksomheder i segmentet er disse tal gennemsnitligt helt oppe på 17,3 og 42,8 procent.

Oven i dette er der en udbredt opfattelse af, at etiketmarkedet vil fortsætte med at stige den næste årrække. Det skyldes en række forskellige forhold. Globalt set bliver middelklassen større og stadigt flere mennesker får råd til mere forbrug. I den vestlige verden, hvor forbruget måske ikke vil stige nær så meget, er det tendenser som mindre portioner, flere specialiteter og individuelle behov, der trækker i retning af flere etiketter, men i mindre serier. Michael Bach Nielsen fortæller, at en analyse fra Smithers Pira forudsiger en stigning i det nordiske etiketmarked på fire procent årligt i de næste tre år. Den danske etiketproduktion udgør en værdi på mere end en milliard kroner årligt.

Nemmere adgang – teknologisk og økonomisk

I takt med den digitale udvikling bliver det desuden både teknisk og økonomisk set nemmere at starte en digital etiketproduktion. Maskinerne er enklere at betjene og de digitale etiketmaskiner fås i snart sagt alle prisklasser. Og da mange kommercielle trykkerier har gjort sig selv til full-servicevirksomheder, har en del af dem allerede en etiketportefølje, som de i dag outsourcer. Her er det Michael Bach Nielsens anbefaling, at lave en grundig økonomisk beregning før man kaster sig ud i en investering. Han siger:

– Det er ikke raketvidenskab, men hvis man laver en helt traditionel investeringskalule, med renter, afskrivninger, lønomkostninger og scrap-værdi og holder den op mod den indtjening, man har på den outsourcede etiketproduktion, får man et relativt godt billede af, om det er en attraktiv vej at gå.

… men det kræver særlige kompetencer og stor tålmodighed

Forudsætningen for at få succes som etiketproducent er, at man kan udfordre og udvikle kunderne. Det siger kunderne selv, ifølge Michael Bach Nielsen og han tilføjer:

– De ”gamle” etiketproducenter kan godt være lidt konservative. Kunderne vil gerne tage nye teknologier og ideer til sig, men har selv svært ved at sætte ord på, så hvis man kan møde dem med stærke kompetencer, tænke ud af boksen og tilføre deres produkt merværdi, så er chancen for succes absolut til stede.

Michael Bach Nielsen mener dog, at man skal vare sig lidt for, hvilke segmenter man kaster sig over. Har man ikke allerede fødevare eller pharma-industrien som kunde, er det nok ikke der man skal starte. De er dels styret af en meget stram lovgivning, dels er kravene til kvalitetssikring, sikkerhed og dokumentation af en anden verden, som man helst skal kende lidt til i forvejen.

En sidste ting som Michael gerne vil gøre opmærksom på er, at store dele af etiketbranchen arbejder med langvarige aftaler på helt op til tre år. Det gør det selvfølgelig attraktivt at lande sådan en aftale, men omvendt betyder det også, at hvis man er ny i gamet, så kan tiden, inden man får ordentligt fat i markedet, være ganske lang. Men han er ikke i tvivl om, at de fleste kommercielle trykkerier kommer til at gøre forsøget.

Læs videre

Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Har man blot en enkelt printer, men mange medier, er det allerede vanskeligt at få samme farver og udtryk på tværs af de forskellige medier. Har man forskellige printsystemer og RIP'er kombineret med forskellige medier bliver det kaos.
rune_01

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01

De seneste nyheder

UPM lukker papirfabrik i Tyskland

UPM fortsætter med at tilpasse sin papirkapacitet til kundeefterspørgslen og planlægger derfor permanent at lukke sin papirfabrik i Ettringen i Tyskland.
upm-ettringen

Totalt KAOS

Hvis man forsøger at finde et godt navn til en nystartet virksomhed og sætter små post-it-lapper med alle ideerne op på en tavle, kan det godt ende i totalt kaos.
kaos_01

Filip Sørensen vinder atter DM i bilindpakning

Det var på flere måder en gentagelse af sidste års mesterskab, da Filip Sørensen fra Profolie endnu engang vandt den danske afdeling af FESPA World Wrap Masters hos Audi i Fredericia.
WWP2025_01

Konica Minolta hæver barren på tonerprint

AccurioPress C14010/S og C12010/S fra Konica Minolta leverer særdeles høj ydeevne med printhastigheder på henholdsvis 140 og 120 A4-sider pr. minut.
KM C14010S