KT Skilte har fundet en niche – der også sikrer pensionen

Tekst:Lis Lykke
PUBLICERET: 25 April 2016
OPDATERET: 25 April

KT Skilte ligger midt i Roskilde. Der er bare fem trin ned til indgangsdøren, men selv på en lidt grå dag, er det som at træde ind i en lys verden. Ikke fordi rummet et særligt lyst, men fordi der er en god stemning. Velkommen – drikker du kaffe, lyder den hilsen, jeg bliver modtaget med af en smilende Kevork Turac, indehaver af KT Skilte.

Jacqueline er skiltetekniker-elev hos KT Skilte
Jacqueline er skiltetekniker-elev hos KT Skilte

I lokalet hilser jeg også på Niccolò Felici, han har italienske rødder, og på Jacqueline, der skiltetekniker-elev, og vist pæredansk. Kevork har Tyrkisk Armenske rødder. Han kom til Danmark som 15-årig og har absolut ingen problemer med den danske humor.

Startede som arbejdsdreng i skiltebranchen
Kevork Turacs karriere i skiltebranchen startede med et job som arbejdsdreng hos Dansk Lysreklame. Efter et par år, var der en af svendene – Bernt Jensen, som stoppede for at starte for sig selv. Kort tid efter hentede han Kevork Turac over til sit nye firma.

– Bernt lærte mig alt, og senere oplærte jeg selv flere svende. Det var et helt almindeligt skiltefirma, Bernt havde startet med det hele fra serigrafi til håndskårne bogstaver, sprøjtelakering med mere, fortæller Kevork Turac.

Selvstændig siden 1987
Siden fusionerede skiltevirksomheden, og Kevork fulgte med og var der indtil han i 1987 fik lyst til at stå på egne ben og startede KT Skilte.

Også KT Skilte var en all round skiltevirksomhed. Det er det stadigvæk, men i dag lægger de serigrafi-opgaver ud af huset. Det meste er overtaget af print, fortæller Kevork og de kunne godt bruge pladsen – og undvære lugten – fra serigrafiudstyret til andre opgaver.

Kan du ikke lave et taxi-skilt?
Skærmbillede 2016-04-25 kl. 17.57.09Det gik godt med skiltevirksomheden. Kunderne var og er hovedsagelig håndværkere, butikker og restauranter samt grillbarer og pizzariaer med flere. Blandt andet taxivognmænd. Og en dag kom en af vognmændene og spurgte om Kevork ikke kunne lave et enkelt lille taxi-lysskilt til taget på bilen.

Det var ikke lige en drømmeopgave at fremstille en enkelt taxilygte, men Kevork sagde ja, og fremstillede en – helt fra bunden og helt som ”håndarbejde”. Den blev leveret, og så kom der endnu en vognmand, som ville have en taxilygte, og endnu en, og endnu en.

Men så blev fremstillingen også sat mere i system og effektiviseret. Selve grundidéen har dog ikke ændret sig i de 25 år, KT Skilte har arbejdet med at fremstille taxi-lygter, som i øvrigt fastgøres med dobbeltklæbende tape. Der findes fire til fem forskellige varianter af taxi-lygten, og Kevork Turac anslår, at der er fremstillet 15-20.000 skilte i årenes løb. I dag er de udstyret med LED-lys.

En pensionsopsparing

Kevork Turac
Kevork Turac

– Skiltene holder næsten alt for længe, kommenterer Kevork med et stort smil. – Glasset kan falme efter fem til seks år, men så kan man blot udskifte glasset.

Selv om skiltene har lang holdbarhed, anser Kevork Turac alligevel taxi-skiltene som hans pensionsopsparing.

I dag udgør taxi-skiltene omkring 30 procent af omsætningen Og andre 30 procent kommer sådan cirka fra vogndekorationer. Resten af opgaver fordeler sig på alt det andet som facadeskilte, pyloner, storformatprint med meget mere. For eksempel er KT Skilte også eneforhandler af Snap Fix monteringssystem.

Endnu en niche på vej
Det er godt at have nogle nicheprodukter, og hos KT Skilte er de ikke bange for at prøve noget nyt. I øjeblikket har Kevork Turac i samarbejde med en anden virksomhed et nyt projekt på tegnebrættet. Det drejer sig om trafiksikkerhedsskilte i et nyt design og forsynet med LED-lys. Om det også bliver en niche, der kan være med til at gøre pensionen ekstra god, må tiden vise. Print og Medier ønsker held og lykke.

Læs videre

Behøver vi opmålte profiler i posterproduktionen?

Har man blot en enkelt printer, men mange medier, er det allerede vanskeligt at få samme farver og udtryk på tværs af de forskellige medier. Har man forskellige printsystemer og RIP'er kombineret med forskellige medier bliver det kaos.
rune_01

Flest ville læse om Scandinavian Print Group

Årets julekonkurrence gik ud på at gætte den mest læste historie på Sign Print & Pack i 2024.
årets mest læste 2024

Lars Ole Nauta: Labelexpo er vigtig i år

– Der skal klinkes nogle skår ovenpå papirkrisen, og så skal vi kigge dybere i mulighederne for automatisering, sige Lars Ole Nauta før årets Labelexpo.
LarsOleNauta

Johnsen Graphic Solution indgår partnerskab med Boostly

Johnsen Graphic Solutions og reklamebureaet Boostly har indgået et partnerskab med gensidige kompetenceløft for begge virksomheder.
johnsen_boostly_01

De seneste nyheder

BibMedia køber Jysk Emblem Fabrik

Stig Hellstern og Hanne Hørup har efter 138 års familieejerskab valgt at sælge virksomheden Jydsk Emblem Fabrik A/S til BibMedia A/S.
Screenshot

Hexis åbner retursystem for folier og liner

For at støtte op om de stigende miljøkrav indfører Hexis et retursystem for liner og folier.
christel

UPM lukker papirfabrik i Tyskland

UPM fortsætter med at tilpasse sin papirkapacitet til kundeefterspørgslen og planlægger derfor permanent at lukke sin papirfabrik i Ettringen i Tyskland.
upm-ettringen

Totalt KAOS

Hvis man forsøger at finde et godt navn til en nystartet virksomhed og sætter små post-it-lapper med alle ideerne op på en tavle, kan det godt ende i totalt kaos.
kaos_01